Klumme: Danmarks rigeste iværksættere er ikke dem, du kender fra TV

Man kan læse meget ud af Berlingskes liste over de 100 rigeste i Danmark. Blandt andet at iværksætterne på listen ikke er dem, du kender fra TV, fulde af smarte buzzword. Hovedparten har skabt deres formue ved hårdt arbejde i uglamourøse industrier.

Foto: Søren Bidstrup, Linda Kastrup, Thomas Lekfeldt, PR-foto, Hans Christian Jacobsen/Bestseller, Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Det er underholdende læsning at dykke ned i Berlingskes liste over Danmarks 100 rigeste.

Som et antropologisk studie af selve den danske folkesjæl. For hvad er Danmark? Listen over de 100 rigeste giver et bud: en nation af jordbundne købmænd, der aldrig har siddet i rundkreds til dyre managementkurser og spurgt hinanden: Hvad er din virksomheds »why«?

En hurtig og aldeles uvidenskabelig konstatering på baggrund af listen giver følgende arketype på en person på listen over de 100 rigeste i Danmark: en hvid mand med udgangspunkt i Jylland, hvor formuen har rødder i et familiedynasti.

De fleste formuer på listen er arvede. Kun en tredjedel er første generation. Samtidig er der færre nye ansigter blandt de 100 rigeste. Således er der i 2019-udgaven blot otte nye velhavende danskere.

Men en anden interessant observation er karakteren af de mange iværksættere, som selv har skabt deres formue. De selvskabte milliardærer på listen er i overvejende grad langt fra de smarte iværksættere, som du ser kaste om sig med smarte buzzword i dit TV. Techvirksomheder, der er startet i en kælder på Nørrebro og sælger et produkt, du aldrig har hørt om eller nogensinde kommer til at forstå, er også underligt fraværende på listen.

Nej, mange af disse rige danskere har skabt deres formuer ved hårdt arbejde i aldeles uglamourøse industrier og ved at være gode købmænd. Et godt eksempel er nummer fire på listen, den nyligt afdøde Jysk-stifter Lars Larsen, der som bekendt skabte sig en formue på at sælge billige dyner og puder til danskerne.

Efter Lars Larsens død er ejerskabet rykket videre til anden generation personificeret ved sønnen Jacob Brunsborg.

Men der er andre iværksættere i toppen af listen, som stadig er kontrolleret af første generation. Nummer syv på listen med en anslået formue på 20,4 milliarder kroner er den i offentligheden stort set ukendte Martin Møller Nielsen, der for 30 år siden foretog sin første flyhandel. Det blev siden til flykoncernen Nordic Aviation, som har gjort Martin Møller Nielsen til en hovedrig mand.

Et andet godt eksempel på en iværksætter placeret langt væk fra de københavnske TV-studier og med fødderne solidt plantet i den jyske muld er Linak-stifter Bent Jensen. Han overtog for 43 år siden sin fars smedevirksomhed, som han brugte til at skabe Linak Holding, der producerer såkaldte lineære aktuarer, der blandt andet bruges i hospitalssenge og hæve-sænke-borde. Lyder det kedeligt? Muligvis. Men Bent Jensen indtager en tiendeplads på listen med en anslået formue på 13,8 milliarder kroner.

Eller hvad med Niels Thorborg? Han er nummer 14 på listen og god for omkring ti milliarder kroner. En formue, som han blandt andet skabte på udlejningsvirksomheden L'easy og på at være en god købmand.

Eller Henrik Lind, som har skabt en formue på virksomheden Danske Commodities, der er en international energitrading-virksomhed stiftet i 2004. Igen: Godt købmandskab viser vejen ind i top-100.

Nummer 74 på listen, Lennart Lajboschitz, er også et godt bud på den klassiske iværksættertype på listen. Han skabte sig en formue på at sælge småt og stort – og en del ragelse – i Tiger-butikkerne. Han er nu god for knap to milliarder kroner.

Men dyk selv ned i 2019-udgaven af listen over Danmarks 100 rigeste, og kom med din egen diagnose af den danske folkesjæl.

Simon Bendtsen er souschef på Berlingske Business.