Klimakvote-sejr godt nyt for grønne virksomheder

Det har længe været så godt som gratis at forurene klimaet, men nu har Europa-Parlamentet endeligt vedtaget et forsøg på at redde CO2-kvotesystemet.

Europa-Parlamentet har vedtaget et forsøg på at redde CO2-kvotesystemet. Prisen på at udlede CO2 er afgørende for, om investorer satser på fx kulkraft, biomasse eller vindmøller.
Læs mere
Fold sammen
Løsningen er ikke perfekt. Men den er langt bedre end ingenting.

Sådan lød vurderingen fra de mest positive fortalere for et forsøg på at redde EUs CO2-kvotesystem op til en afstemning i sommer. Nu er forsøget - kaldet »backloading« - endeligt vedtaget i Europa-Parlamentet, og det betyder, at 900 millioner  CO2-kvoter skal hives midlertidigt ud af systemet.

Det vækker glæde hos den konservative parlamentariker Bendt Bendtsen.

»Fornuften har sejret. Det har været gratis at forurene i alt for mange år, men med dagens afstemning i Europa-Parlamentet sætter vi streg under princippet om at forureneren skal være med til at betale for den grønne omstilling,« siger Bendt Bendtsen og uddyber:

»Hvis prisen på CO2-kvoter stiger vil det blive mere attraktivt at investere i bl.a. energieffektive vinduer, isolering og andre energiteknologier. Det er en vigtig sejr for grønne, danske virksomheder, som har rigtigt meget at byde på.«

Håbet er netop, at det lavere udbud af CO2-kvoter vil gøre det dyrere at forurene miljøet og derved mere attraktivt at investere i grønne løsninger som vindmøller, solceller og energieffektivisering. Da CO2-kvotesystemet blev skabt i 2005, var det meningen, at det skulle koste cirka 200 kroner at udlede et ton CO2. Det seneste års tid har prisen været nede omkring 30-40 kroner, og det har reduceret incitamentet til at investere i grønne løsninger betragteligt.

I første omgang forkastede Europa-Parlamentet i april kommissær Connie Hedegaards forslag om at pille CO2-kvoter ud af systemet ved såkaldt »backloading«. Men i juni stemte parlamentet ja til et revideret forslag, som blandt andet præciserer, at der skal være tale om et engangsindgreb. Selv samme forslag stemte et flertal af medlemslandene ja til i november, da det tyske valg var overstået.

Undervejs har en voldsom lobbykamp udspillet sig. I Danmark har kampen stået mellem Dansk Industri (DI) på nej-siden og en række danske virksomheder som Danfoss, Grundfos, DONG Energy og Vestas på ja-siden.

Selv om forslaget nu er vedtaget, anses det kun for at være et skridt på vejen til en større løsning på EUs klimapolitiske kvaler.