Klar til den nye elektronik i 2021
Verdens største forbrugerelektronikmesse holdes i denne uge – men for første gang ikke fysisk. Her præsenteres årets nyheder inden for elektronikverdenen. Få et overblik over, hvad der er i vente.

Verdens største forbrugerelektronikmesse holdes i denne uge – men for første gang ikke fysisk. Her præsenteres årets nyheder inden for elektronikverdenen. Få et overblik over, hvad der er i vente.

Begejstringen for elektronik er på ingen måde taget af under coronakrisen. Tværtimod er der købt nyt som ingensinde før, og nu åbner verdens største elektronikmesse for sluserne med alt, hvad der kommer i 2021.
Consumer Electronics Show (CES) kører i denne uge. Det er her, normalt i Las Vegas i det sydvestlige USA, at små og store producenter fra hele verden viser frem, hvad de vil få på hylderne i det nye år – dog uden garanti for, at det bliver hylder i alle verdensdele. Man kan derfor ikke være sikker på, at alt det nye også vil kunne købes i for eksempel Danmark.