Klapjagt på Parken-milliardærs formue

Den pressesky rigmand Erik Skjærbæk har fået en række kreditorer på ryggen efter konkursen i HPI Electronics & Cables.

Erik Skjærbæk, den pressesky men højtråbende finansmand, er kommet i kreditorernes søgelys efter en konkurs i et af sine selskaber Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan blive en dyr affære, at Parkens storaktionær Erik Skjærbæk gav tilsagn om støtte til den nu lukkede virksomhed HPI Electronics & Cables, det skriver Børsen.

Virksomheden, der producerede elektronik til forsvaret og medicoindustrien, drejede i 2011 nøglen om med et underskud på 137 millioner kroner. Selv om det lyder af meget, ville Erik Skjærbæk sagtens kunne betale dem ud af sin formue. Han tjente i sin tid 1,7 milliard kroner ved at sælge Svendborg Brakes til en udenlandsk kapitalfond.

Stridens kerne ligger i HPI Electronics & Cables' sidste regnskab, hvor der står:

"Selskabets nye hovedaktionær har over for selskab afgivet tilsagn om støtte til selskabets finansielle beredskab for 2011."

Men bare to måneder efter regnskabet blev fremlagt, drejede HPI nøglen om. Kreditorerne i konkursboet - blandt andre Danske Bank, Nordea og FIH Erhvervsbank - mener, at Erik Skjærbæk ikke i tilstrækkeligt omfang har støttet selskabet, og derfor kan en retssag meget vel komme på tale.

Erik Skjærbæk tilførte op til konkursen 44 mio. kroner til det krakkede selskab, og derfor mener han, at han har støttet selskabet.