Klap bare hesten med 5G lidt endnu

Julen er højsæson for teknologi og digitale muligheder, og mange har endelig lidt tid til at sætte sig bedre ind i, hvad man kan – og måske bør passe på. Hver dag mellem jul og nytår giver Berlingske gode råd og konkrete tip. Find flere i bunden af artiklen.

5G-mobilforbindelsen er hurtigere og uden forsinkelse, men endnu er der ikke skruet fuldt op for hastighederne, og det kræver en ny telefon at være med. På billedet åbner TDC den første del af sit 5G-mobilnet. Søren Bidstrup

Det voldsomt omtalte 5G-mobilnet blev i september åbnet i Danmark, da TDC begyndte at lukke kunder ind.

Der er dog grund til at klappe hesten lidt, for det kræver en ny smartphone (og en ny router med simkort, hvis man bruger mobilnettet som internetforbindelse derhjemme), og hastighederne kommer først om et års tid op i det niveau, som de var tiltænkt.