Kjolehandler i CIAs søgelys

Christa Møllgaard-Hansen er kjolehandler i Maribo og ville betale for sine nye kjoler fra en fabrik i Pakistan. Men de amerikanske myndigheder overvåger danske pengeoverførsler og opsnappede hendes penge.

Christa Møllgaard-Hansen er kommet i karambolage med CIA på grund af et indkøb i Pakistan. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Egentligt forsøgte hun bare at bestille seks kjoler fra en kjolefabrik i Pakistan til den beskedne sum af 205 dollar. I stedet er Christa Møllgaard-Hansen endt i de amerikanske arkiver for mulig støtte til terrorvirksomhed. Pengene, hun sendte til Pakistan for at betale for kjolerne, er båndlagt af de amerikanske myndigheder på ubestemt tid, og kjolerne kan hun se langt efter.

Historien om Christa Møllgaard-Hansen og den amerikanske overvågning tog sin begyndelse i Maribo i februar i år. Christa Møllgaard-Hansen driver en lille kjolebutik, Christabellas, på hovedgaden i den lille velholdte købstad. Her sælger hun selskabskjoler og sko til store og små, kjoler, som hun importerer fra producenter fra hele verden.

Butikken er en rigtig succeshistorie. Fra en stille start i privaten, hvor soveværelset var eneste lagerrum, har Christa Mølgaard-Hansen fundet en niche, hvor hun sælger fint selskabstøj billigt, og hun har åbnet både butik i Maribo og en webshop, som tiltrækker kunder fra hele landet.

Jagten på nye leverandører fører Christa Møllgaard-Hansen vidt omkring og altid på nettet. Denne dag i februar var særlig god. Ikke alene fandt hun en producent i Karachi i Pakistan, som var i stand til at lave de helt rigtige kjoler til den helt rigtige pris, fabrikken garanterede også, at de var lavet uden brug af børnearbejdere. Alt tegnede perfekt for det fremtidige samarbejde.

»Det var rigtig flotte kjoler, som fabrikken i Pakistan kunne lave og prisen var rigtig god. Jeg skyndte mig at skrive til fabrikkens direktør og fik hurtigt svar retur fra Rashid, som den pakistanske kjolefabrikant altid underskrev sine emails med. Svaret var, at fabrikken gerne ville levere til mig, så jeg var glad og lovede at overføre pengene så hurtigt som muligt,« fortæller Christa Møllgaard-Hansen.

Penge via netbank
Som altid brugte Christa Møllgaard-Hansen sin netbank til at betale leverandøren. Hun skrev Rashid som modtager af pengene og tilføjede Rashids bankoplysninger i Bank Alfalah Ltd. I Karachi, så de 205 USD til betaling for kjolerne kunne nå frem til den rigtige modtager, og så ingen kunne være i tvivl om modtagerens identitet. Fra netbanken modtog Chrita Møllgaard-Hansen et ok, pengene var overført.

Efter nogle dage uden svar fra fabrikken i Pakistan begyndte Christa Møllgaard-Hansen at undre sig over, at hun ikke havde hørt fra Pakistan. Og den stille undren skulle hurtigt vokse sig til en choklignende tilstand.

»Efter ti dage fik jeg pludselig en opringning fra min bankmand hos Nordea i Maribo. Han fortalte, at Nordeas hovedsæde i København havde fået en opringning fra de amerikanske myndigheder, der krævede flere oplysninger om modtageren i Pakistan, og at det skulle være nu,« siger Christa Møllgaard-Hansen, der undrede sig, fordi betalingen var foregået på præcis samme måde, som når hun tidligere har købt ind i bl.a. Thailand, USA og Hong Kong.

Kjolehandleren fra Maribo skyndte sig at sende de ekstra oplysninger og gik ud fra, at alt så var godt. Men det var først nu, at begivenhederne tog fart.

Mistanken
»Min bankmand vendte tilbage og fortalte, at de amerikanske myndigheder nu også krævede fødselsdato for Rashid i Pakistan. Min bankmand fortalte også, smågrinende og nærmest undskyldende, at det handlede om, at amerikanerne havde mistanke om, at pengene skulle sendes til Pakistan som støtte til terrororganisationer,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

»Først troede jeg, at det var løgn og så det mest som en grotesk spøg. Men efterfølgende blev jeg altså godt sur over, at amerikanerne sådan overvåger os og kan stille den slags krav,« siger Christa Møllgaard-Hansen, der rettede ind og skyndte sig at sende alle de ekstra oplysninger, minus kjolehandlerens fødselsdato. Den oplysning var hun dels ikke i besiddelse af, og samtidig ville hun ikke forstyrre den pakistanske kjolefabrikant endnu engang.

»Hvad skulle jeg sige til Rashid? At USA mistænkte ham for at være terrorist og mig for at ville sende penge til støtte for terror? Og at han derfor skulle sende mig flere oplysninger om ham selv. Det kunne jeg simpelthen ikke gøre,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

Amerikanerne fik med andre ord alle de oplysninger de krævede, minus den ene oplysning om Rashids fødselsdato. I oplysningerne fra Christa Møllgaard-Hansen kunne amerikanerne således læse, at Rashid er manager for tekstilfabrikken Fashio Clothing Store. At den ligger på adressen R-298, Gulshan-e-Omair i Karachi, og at man kan læse meget mere om virksomheden og se de mange kjoler på webadressen fahio.biz.

Kjolerne udeblev
Med de ekstra oplysninger om Rashid vel af sted, helligede Christa Møllgaard-Hansen sig salget af kjoler fra forretningen i Maribo. Hun gik ud fra, at de ekstra oplysninger ville stille de amerikanske myndigheder tilfredse, og at kjolerne snart ville ankomme fra Pakistan. Alligevel kom kjolerne ikke frem.

»Min bankmand fortalte, at de havde fået besked om, at pengene nu var låst af amerikanerne, og at de stod på en konto i USA. Han sagde også, at der var en risiko for, at jeg ikke kunne få pengene retur. Det afhang af, om amerikanerne var tilfredse med oplysningerne og følte sig sikre på, at pengene ikke ville gå til støtte for terror,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

Faktum er, at Christa Møllgaard-Hansens penge nu står indefrosset på en konto i USA på fjerde måned og at ingen kan fortælle hende, hvordan hun får dem retur.

Har du overvejet, om Rashid overhovedet findes, og om dine penge måske faktisk ville gå til terrorstøtte?

»Jeg har tænkt alle mulige tanker, men jeg kan jo ikke gøre andet end tro på, hvad jeg kan se på hans hjemmeside i Pakistan. Jeg kunne forstå det, hvis det var et større beløb, det drejede sig om. Men her handler det altså alene om 205 dollar – under 1.000 kroner, og det er vel beskedent, hvor langt de kan række,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

At de amerikanske myndigheder er på evig jagt efter terrorister og folk, der støtter dem økonomisk, overrasker ikke Christa Møllgaard-Hansen. Alligevel er hun dybt rystet over amerikanernes fremgangsmåde.

»Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at der skal gøres alt for at stoppe terrorisme. Men at jeg kan blive blandet ind i en sag som denne og få mine penge fastfrosset, det er for meget. Jeg kan da godt frygte, at jeg nu står opført i et eller andet amerikansk register. Tænk, hvis det får konsekvenser, hvis jeg pludselig får lyst til at rejse til USA. Men så tænker jeg også, at jeg heldigvis allerbedst kan lide at være i mit lille hus i Søllested, på fredelige Lolland og langt, langt fra USA,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

Det har ikke været muligt at få kontakt med den pakistanske kjolefabrikant. Heller ikke Department of Treasury i USA har svaret på henvendelser fra Berlingske Business.

Er du blevet overvåget?

Har du selv prøvet at få penge konfiskeret eller fastfrosset af de amerikanske myndigheder, vil Berlingske Business gerne høre din historie. Skriv til journalist Peter Suppli Benson på pebe@berlingske.dk



Business.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at Business.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i Berlingske Tidende, på www.business.dk eller andre platforme og medier, som drives af Det Berlingske Officin.