Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De kinesiske spillere har efterhånden næsten totalt overtaget hjemmemarkedet, og nu er en af dem klar i et nyt land: Envision har netop indgået en aftale om at udvikle vindprojekter på i alt 600 megawatt (MW) i Mexico.
Det skriver branchemediet Recharge.
Envision, der er blandt de fire største producenter i Kina og i top ti på verdensplan, er gået sammen med mexicanske Viveenergia om projekterne, og på længere sigt vil de to gerne udvikle vindfarme med en kapacitet på 1500 MW før udgangen af årtiet.
Sidste år sad de kinesiske producenter på mere end 98 pct. af det kinesiske marked, som er verdens med afstand største. Men ligesom de vestlige spillere har svært ved at slå igennem i Kina, har det været småt med markedsandelene uden for Kinas grænser for selskaber som Envision, Goldwind, Ming Yang og United Power.
I juli købte Envision sig dog ind i et 25 MW-projekt i Sverige for at få fodfæste i Europa, og medejermodellen lader også til at være vejen ind i Mexico, der er udset som et af de mest lovende vindlande i verden.
Vestas har desuden også momentum i Mexico. Det danske selskab indgik sidste måned en hensigtserklæring om at udvikle 500 MW sammen med statsejede CFE. Derudover har Vestas annonceret to ordrer på samlet 248 MW i Mexico år, dels er der også i porteføljen det store Mareña-projekt på oprindeligt 396 MW, som dog er blevet forsinket voldsomt af lokale protester.