Kinesisk Tesla-konkurrent falder tungt på første børsdag i New York

NIO INC, der er en kinesisk producent af elektriske biler, gik onsdag på børsen i USA med adm. direktør og bestyrelsesformand Bin Li (billedet) som i spidsen. Her ses han på handelsgulvet i New York Stock Exchange. I skrivende stund er aktien faldet med 10,4 procent i værdi siden noteringen.  Foto: EPA/JUSTIN LANE/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kinesiske elbilproducent Nio Inc falder på sin første handelsdag på New York Stock Exchange. Kursen på Nio falder med 10,4 pct. til 5,61 dollar per aktie.

Nio Inc blev onsdag prissat i bunden af udbudsintervallet i selskabets amerikanske notering. Udbudskursen for Nio endte på 6,26 dollar per aktie, mens intervallet på forhånd var meldt ud som 6,25 til 8,25 dollar. Med børsnoteringen rejser selskabet cirka 1 mia. dollar.

Det er investorens bekymringer om udsigterne for hovedkonkurrenten, Tesla, der trak det kinesiske selskabs udbudspris ned, skriver Bloomberg News.

Teslas kamp for at opfylde sine produktionsmål og et mislykket forsøg fra topchef Elon Musk på at afnotere selskabet har vejet ikke kun på Teslas aktier, men også på kolleger, der søger at udvikle masseproducerede elbiler.

/ritzau/FINANS