Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danske medicinalselskaber har siden 2007 tidoblet deres salg af medicin i Kina. Det er sundhedsplanen »Healthy China 2030«, som har gjort undersøgelses- og godkendelsesprocessen hurtigere.
Det skriver Dagbladet Børsen.
Der er tale om Novo Nordisk, ALK-Abelló og Ferring, der har oplevet hurtig ekspedition i Kina. Det skyldes den kinesiske sundhedsplan »Healthy China 2030«, som har gjort processen hurtigere, når nye midler skal undersøges og godkendes, som det for eksempel kunnes ses ved godkendelsen af Novo Nordisks diabetesmiddel Tresiba sidste år.
»Det var på fasttrack-prioritetslisten i løbet af godkendelsesprocessen hos Kinas State Food and Drug Administration. Undersøgelses- og godkendelsesprocessen for Tresiba blev markant accelereret,« siger Christine Zhou Xiaping, der er vicedirektør for Novo Nordisk i Kina, til Børsen.
Udviklingen i Kina skyldes større fokus på sundhedsområdet og den generelle vækst. I 2030 ventes det, at en fjerdedel af den kinesiske befolkning vil være over 60 år, hvilket vil føre til et større behov for medicin mod alt fra sukkersyge til kræft.
Salget af dansk medicin i Kina er siden 2007 næsten tidoblet 870 mio. kr. til 8,4 mia. kr. i 2017.
/ritzau/FINANS