Kinesisk konglomerat køber en bid af Virgin

Kinesiske HNA Group leder en aggressiv ekspansion i den globale flyindustri.

Foto: JOHN G. MABANGLO

Selskabet har tirsdag morgen købt 13 pct. af aktierne i det australske flyselskab Virgin Australia og overvejer desuden at erhverve en andel på 49,99 pct. i det franske flyselskab Air Frances catering selskab, Servair.

Det skriver Financial Times.

- HNA ønsker at ekspandere i flyindustrien gennem strategiske investeringer i selskaber med stærke markedspositioner og dygtig ledelse, siger Xin Di, administrerende direktør i HNA Aviation Group, i en meddelelse fra Virgin.

Virgen, der er Australiens næststørste flyselskab, har meddelt, at den kinesiske konglomerat har investeret 115 mio. dollar i selskabet. Ifølge talspersoner, der er bekendte med sagen, vil HNA med tiden forsøge at øge sin aktiebeholdning til 19,99 pct.

I sin jagt på gode investeringer har HNA luftet ideen om at købe flere aktier i Air Frances Servair, der vil kunne øge selskabets værdi til 475 mio. euro. Målet er en fusion med catering selskabet Gategroup, som HNA købte i sidste måned.

HNA har i løbet af det seneste år foretaget en handel om måneden. Tidligere på året bød selskabet på London City Airport, men blev i sidste øjeblik slået af et canadisk pensionsselskab.