Kinesisk handelsgigant slår analytikernes forventninger

Recepten er klar hos den kinesiske handelsplatform Alibaba - og det er at overraske analytikerne gang på gang.

Tredje kvartal 2018/19 er da heller ingen undtagelser, for her lød det justerede resultatet per aktie på 12,19 yuan, hvilket er højere end analytikernes estimat på 11,21 yuan ifølge Bloomberg News.

Ifølge Bloomberg dækker 53 analytikere aktien. Af dem har de 51 en købsanbefaling, en siger »hold«, mens en anbefaler at sælge.

Driftsresultatet (EBITDA) landede på 40,71 mia. yuan mod ventede 39,27 mia. yuan.

Omsætningen kunne dog ikke følge med forventningerne på trods af, at den endte 41 pct. højere end i perioden sidste år. Den var på 117,3 mia. yuan svarende til 114,3 mia. kr. mod en ventet fremgang i analytikerkorpset på 119,4 mia. yuan, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Aktien stiger 2,3 pct. i formarkedet.

/ritzau/FINANS