Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De kan i hvert fald ikke blive enige om det fremtidige samarbejde.
Søndag meddelte chefen for SAAB-ejeren Spyker, Victor Muller, at han anså den tidligere stort opslåede aftale med kinesiske Pang Da Automobile og Zhejiang Youngman som opløst. Nu siger kineserne så, at de stadig har en aftale.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters skriver Pang Da i en børsmeddelelse, at den kinesiske bilforhandler-kæmpe fortsat vil honorere sine forpligtelser.
”Virksomheden har undersøgt forskellige muligheder, som kan være favorable for SAAB i forbindelse med dets restruktureringsproces. Men før der kommer en ny aftale mellem parterne, anser vi den tidligere aftale som bindende,” skriver Pang Da ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Pang Da skriver, at det har allerede har betalt 45 millioner euro til SAAB i forbindelse med bilkøb i den klemte svenske virksomhed. Ligeledes meddeler Zhejiang Youngman ifølge Reuters, at det også vil fortsætte samarbejdet.
Det hele står dog i skærende kontrast til Victor Mullers udmelding søndag, hvor han sagde, at han anså aftalen med de kinesiske virksomheder som annulleret, idet de ikke havde bekræftet deres interesse.
Det skete med henvisning til en aftale fra juni, hvor de kinesiske firmaer sagde ja til at købe aktier den skrantende svenske bilkoncern for samlet 245 millioner euro, samt købe en række færdige biler til salg på det kinesiske hjemmemarked.
I mellemtiden endte SAAB dog med at gå i betalingsstandsning som følge af, at den ikke kunne betale underleverandører og ansatte. Der er ikke trillet færdige biler af samlebåndet i SAABs fabrik i Trollhättan siden før sommeren.