Kineserne gør klar til mineeventyr i Grønland

Stort kinesisk mine- og byggefirma ruster sig til at være med i et kommende råstofeventyr i Grønland. Kinesisk rygstød til zinkmine i Nordgrønland, som den schweisiske minegigant Glencore Xstrata også har økonomisk interesser i.

Kringlerne i Sydgrønland et af de steder, hvor der på tænkes at starte minedrift op. Stedet er rig på mineralet eudialyt som indeholder bla. zikonium, som blandt andet anvendes i atomkraftværker til at beklæde brændselsstave. Der udover indeholder eudialyten også tantal og niob. Stedet indeholder i modsætning til det nærliggende Kvanefjeld ikke store mængder radioaktive mineraler. I baggrunden ses Redekammen en stejl bjerg massiv Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kineserne vil rykke ind. Det er en diskussion, der i flere år har bølget frem og tilbage, om klodens verdens mest råstofslugende land er aktiv i Grønlands mineindustri.

Men er det nu et faktum, at det økonomisk velpolstrede statskontrollerede kinesiske selskab China Non-Ferrous Metal Mining Group har underskrevet en partnerskabsaftale med det i Danmark ukendte australske mineselskab Ironbark Zinc Limited. 

Aftalen går ud på at udnytte nogle af verdens potentielt største forekomster af zink og bly ved Citronen Fjord i Peary Land nær ved Grønlands nordspids. Det ligger i kortene, at det kinesiske mineselskab vil sikre, at kinesiske banker spytter et milliardstort beløb i kassen til finansiering af zinkminen, hvis Grønlands Landsstyre giver tilladelse til byggeriet.

Det kinesiske selskab hører til  klodens 500 største selskaber med en omsætning på 129 milliarder kr. Citronenfjord er del af en nationalpark mindre end 100 km syd for verdens nordligste landområde. Forekomsterne af zink og bly har lighed med zink- og blyforekomster i tilsvarende geologiske miljøer i Alaska, hvor der for længst er startet miner.

Efter at kineserne er gået ind, er Citronenfjord-projektet nået et skridt nærmere virkeligheden. Det er China Nonferrous Metal Industry's Foreign Engineering and Construction Co. (NFC), der er et datterselskab i det store kinesiske selskab, der har underskrevet partnerskabsaftalen med Ironbark Zinc. Der er tale om en hensigtserklæring med australierne om, at NFC, der er et en af Kinas ledende ingeniør- og byggefirmaer, støtter mineprojektet, der vil koste op 2,7 milliarder kr. i anlægsudgifter. 

Partnerskabsaftalen er såkaldt ikke bindende og står i et såkaldt memorandum of understanding. Det betyder bl.a., at der endnu ikke er skaffet penge til det store projekt. Men aftalen er et afgørende rygklap til  zinkminen, som det australske selskab i løbet af få måneder søger de grønlandske råstofmyndigheder om tilladelse til at bygge.

"Vi er glade for, at NFC har cementeret sit forhold til Ironbark," siger Ironbarks administrerende direktør Jonathan Downes. 

Hvis projektet bliver gennemført, vil det blive den en af verdens mest utilgængelige miner. Sejladsforholdene ud for Nord- og Østgrønland er ekstremt vanskelige. Citronenfjord er året rundt dækket af is. Selskabet Ironbark vurderer, at en mine kan betjenes af isbrydere, der kan bringe forsyninger ind og metalkoncentrat ud i løbet af halvanden til to måned i juli-august. 

I henhold til aftalen vil NFC på kontrakt stå for ingeniør- og designarbejdet, konstruktion og igangsætning af minen og sikre  finansiering fra kinesiske banker til at dække 70 procent af omkostningerne på milliardbyggeriet. 

Det kinesiske selskab har option på at købe 20 procent af mineprojektet. Med aftalen har NFC også ret til at aftage en del af malmkoncentratet fra minen. 

Ironbark skriver i en pressemeddelelse om aftalen, at der fornylig var møder i  Beijing mellem NFC og den grønlandske mineminister, Jens-Erik Kirkegaard. Desuden har der været møder i Kinas hovedstad mellem NFC and MT Højgaard, der har udsigt til at komme til at  stå for opbygningen af infrastrukturen, dvs. havn, veje og fabrik i tilknytning til minen. MT Højgaard har allerede for Ironbark lavet et lønsomhedsstudie på infrastrukturen.

Schweisiske Glencore Xstrata, der et af verdens største mineselskaber, og belgiske Nyrstar, der er verdens største inden for smeltning af zink, er storaktionærer i Ironbark. Som storoperatører inden for zinkverdenen er deres interesse på linie med kinesernes, nemlig at aftage zinkkoncentrat fra minen i Nordgrønland til fabrikker rundt om i verden.

NFC har for nylig underskrevet en hensigtserklæring med australske Greenland Minerals & Energy om at hjælpe med byggeriet af en mine ved Kvanefjeld i Sydgrønland til brydning af malm med uran, sjældne jordarter metaller og zink.

For tiden har Grønland en håndfuld fremskredne mineprojekter. Udover zinkminen i Citronenfjord og Kvanefjeldsminen er det en jernmine til 13 milliarder kr. i kanten indlandsisen ved Nuuk, en rubinmine syd for Nuuk og en mine for sjældne jordarter med navnet Kringlerne i Sydgrønland. 

Det kan alt i alt blive til mellem 1.400 og 2.000 arbejdspladser. Ironbark venter 500 ansatte i zinkminen. Men endnu er ingen af minerne finansieret, så det store gennembrud venter.