Kinas møllemarked vil dominere fremover

Efter en større nedgang i opsætningen af nye vindmøller på de kinesiske vindmøllemarked sidste år venter konsulentfirmaet MAKE Consulting vækst i år.

Kina vil også frem over være den allerstørste aftager af vindmøller, mener MAKE Consulting. Fold sammen
Læs mere
Foto: HOW HWEE YOUNG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En stigende elektricitetsefterspørgsel vil i de kommende år samtidig sikre, at Kina fortsætter med at udgøre over 40 pct. af de globale vindmølleinstallationer.

Det vurderer Steen Broust Nielsen, som er partner hos MAKE Consulting, i et interview med Ritzau Finans.

»Trods nedgangen i markedet sidste år er Kina stadigvæk verdens største vindmøllemarked, og hvis vi kikker frem mod 2020, regner vi stadigvæk med, at Kina står for over 40 pct. af den globale installation af vindenergi. Det skyldes først og fremmest, at Kina kommer til at opleve en kæmpestor vækst i sit elektricitetsforbrug,« siger Steen Broust Nielsen.

Han henviser til tal fra det internationale energiagentur IEA, som sidste år estimerede, at elektricitetsefterspørgslen i Kina vil næsten fordobles frem til år 2020 til 8000 terawatt-timer (TWh), og at det vil stige yderligere til 10.000 TWh ti år senere. Det skrev IEA blandt andet i sit tidsskrift Energy i efteråret 2012.

»Kina oplever ligesom andre udviklingsøkonomier som Indien og Brasilien en kraftigt voksende mellemklasse og en industriel vækst - begge dele trækker rigtig meget ny elektricitetsefterspørgsel efter sig. Så der er en kraftigt voksende efterspørgsel efter strøm, og der er ikke nok strøm. Samtidig ser vi i Kina stigende forureningsproblemer, og det er selvfølgelig noget, som man har stor fokus på også lovgivningsmæssigt,« siger Steen Broust Nielsen.

I Kina er udviklingen af vindenergi planlagt omkring nogle strategiske vindbaser, som er udpeget som områder med specielt gode vindressourcer. Men da det primært er der, hvor der er sket en vindudbygning, er der opstået flaskehalse med at få den nye vinenergi tilsluttet nettet, og få transporteret elektriciteten til de områder, hvor den skal bruges.

»Det helt store problem er, at det ikke er alle projekter, der er sluttet til nettet, og at der ikke er kapacitet nok i nettet til at transportere strømmen hen, hvor den skal anvendes. Derfor har der været en meget stor grad af ”curtailment”, hvor man tvangsnedlukker eksisterende vindmølleparker, fordi de ikke skal producere mere,« siger Steen Broust Nielsen.

MAKE Consulting estimerer, at der ved udgangen af 2013 var 13 gigawatt opstillet vindenergikapacitet i Kina, der ikke var tilsluttet nettet. Det svarer omtrent til tre gange den opstillede kapacitet i Danmark. Konsulentfirmaet ser tegn på, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, og at den uvirksomme vindmøllekapacitet nedbringes »stille og roligt«. Det skyldes, at der er kommet mere fokus på problemet, og at toppen af væksten i nyopsætninger er taget ud af markedet.

»Vi er ikke tilbage i samme vækstgear, som vi var før sidste år i år endnu. Hvis man er investor i vindmølleparker eller energiselskaber, så har man ikke vildt travlt med at få stillet vindmølleparker op, når man nu kan risikere, at de ikke kører en del af tiden. Så der er ikke et kapløb om at blive først på udviklingen,« siger Steen Broust Nielsen.

Derfor venter MAKE Consulting fortsat en »lidt afdæmpet efterspørgselssituation i Kina i forhold til 2011«, men ikke desto mindre vækst i år i forhold til sidste år, da der blev opstillet knap 13 gigawatt. Endnu mere, 14,4 gigawatt, blev ifølge Make nettilsluttet sidste år, hvilket understreger billedet af, at der er kommet større fokus på rent faktisk at få nettilsluttet møllerne, frem for bare at få sat en masse møller op.

»Vi venter, at både nyopstillet samt nettilsluttet kapacitet stiger i 2013 i forhold til 2012. Vi er i færd med at revidere vores estimater og udsender snart nye tal,« siger Steen Broust Nielsen.

I 2011 blev der ifølge MAKE nettilsluttet 16,7 gigawatt vindenergi i Kina, mens der blev rent faktisk blev opstillet endnu flere megawatt.

»Efterspørgslen efter elektricitet ventes fortsat i vækst i Kina, og der kom for nylig også en decentralisering af godkendelsesprocessen, så der er flere ting, der peger i den rigtige retning. Samtidig har vi en forventning om, at kinesisk offshore lige så stille begynder at vokse,« siger Steen Broust.

Samtidig ser MAKE en voksende efterspørgsel i andre provinser i Kina, end lige netop i og omkring de udpegede strategiske vindbaser. Og det er i områder, hvor der ofte er bedre mulighed for at få nettilslutning, men hvor topografien, vejnettet og et generelt manglende kendskab til at opstille vind vurderes som et problem.

»Så udviklingen i de områder går nok langsommere, end vi havde forventet, men primært i Sydkina ser vi en stigende vækst i projektudviklingen. Så Kina bliver ved med at være et betydningsfuldt marked,« siger Steen Broust Nielsen.