For første gang siden februar er Kinas import uventet vokset i oktober, mens eksporten fortsætter med at gå nedad.
Det er tegn på, at verdens næststørste økonomi står over for vedvarende risici trods en nylig forbedring i den hjemlige efterspørgsel, skriver nyhedsbureauet Reuters og den britiske finansavis Financial Times.
Importen lå i oktober tre procent højere, målt i dollar, end for et år siden, viser officielle, kinesiske tal. Kinas import faldt i september med 6,2 procent, hvilket var den 11. måned i træk med tilbagegang.
Eksporten er til gengæld faldet med 6,4 procent fra oktober 2022 til oktober 2023, og det er sjette måned i træk, at eksporten går ned. Tilbagegangen er også større end i september, hvor den var på 6,2 procent.
Økonomers forventning var, at importen i oktober ville falde med 4,8 procent og eksporten med 3,3 procent.
I oktober importerede Kina 13,52 procent mere råolie end for et år siden, mens importen af sojabønner lå hele 25 procent højere som følge af de lavere priser og rigelige forsyninger fra Brasilien.
Andre problemer at slås med
Handelen med Kinas største handelspartnere fortsatte med at skrumpe. Eksporten til Sydøstasien, som er Kinas største eksportmarked, lå i oktober 15,1 procent lavere end i oktober 2022.
»Eftersom de globale elektronikmarkeder er på vej op, sådan som eksporttal fra Sydkorea og Vietnam har vist, peger Kinas dårlige eksportdata på en svag efterspørgsel i andre kategorier som julevarer og beklædningsgenstande,« siger seniorøkonom Xu Tianchen fra den britiske Economist Intelligence Unit til Reuters.
Kinas handel skød i vejret under pandemien, men har i 2023 været under pres fra en generelt lavere efterspørgsel efter varer på verdensplan – noget, der også tydeligt har ramt den danske rederigigant Mærsk. Det er blandt andet de stigende renter, der gør det mindre attraktivt at købe så meget hjem.
Ud over den vigende eksport slås Kina for øjeblikket med en stribe økonomiske problemer. De tæller både en ejendomskrise, der mest markant har ramt ejendomsgiganten Evergrande, som forsøger at redde sig fra en truende konkurs, samt en forbrugertillid, som er svagere end ventet, og som derfor lægger bånd på, hvor stort forbruget bliver, fordi folk er usikre på fremtiden og derfor gemmer deres penge.
