Kinas hungren efter avocado booster Latinamerikas eksport

Kina har fundet munden op for den grønne avocado-frugt, og det har fået eksporten fra Latinamerika til at mangedoble på blot fire år.

Avocado-producenter i Sydamerika har kronede dage som følge af Kinas appetit på frugten. Fold sammen
Læs mere
Foto: RONALDO SCHEMIDT

Kinas import af avocado boomer som følge af en mere sundhedsorienteret middelklasse. Det har bidraget til, at latinamerikanske landes eksport af avocado årligt vokser med 250 pct.

Der skriver Financial Times.

Avocado, der for få år siden slet ikke var udbredt i Kina, er nu en af de mest importerede varer på det kinesiske frugtmarked.

»Flere folk er opmærksomme på at have en sund livsstil og avocadoer møder det behov,« udtaler Zhang Hui, der er salgsleder af fødevareleverandøren Fruitday.

Lande som Mexico og Chile oplever en kraftig vækst i avocado-eksporten til Kina, der er steget fra 154 ton i 2012 til mere end 25.000 ton i 2016. Importen vil sandsynligvis fortsat dominere markedet, da Kina ikke har erfaring med kommerciel avocadoproduktion.

/ritzau/FINANS