Kina strammer internetcensuren

Virksomheder skal nu opbevare vigtige forretningsdata inden for Kinas grænser.

Foto: TSINGHUA UNIVERSITY. Facebook, Google og Twitter er blokeret af den kinesiske censur. Topcheferne - her Facebook-stifter Mark Zuckerberg - er derfor med jævne mellemrum i landet i forsøget på at tale deres sag. Arkivfoto: Tsinghua Universitet/AFP/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Den kinesiske censur bliver nu udvidet, og udenlandske firmaer skal fremover gemme alle vigtige forretningsdata inden for Kinas grænser.

Det er en del af en kontroversiel ny cyberlovgivning, som det kinesiske parlament har nikket til for anden gang på vejen mod at blive vedtaget. Ifølge det nationale nyhedsbureau Xinhua vil loven kræve, at netværksoperatører - altså tele- og internetselskaber - skal acceptere, at myndighederne kan overvåge nettrafikken, og at de skal følge den sociale moral, altså acceptere den i forvejen omfattende kinesiske censur, som er berygtet verden over.

Samtidig skal alle kinesiske statsborgeres data såvel som »vigtige forretningsdata« fremover altid lagres på servere, der står i Kina, hvilket vil give den kinesiske efterretningstjeneste lettere adgang til at følge med og kræve dem udleveret. Skulle man ønske at udføre data fra Kina og lagre dem i andre lande, kan det kun ske, hvis man får tilladelse af regeringens sikkerhedskontor, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Berygtet for censur

Hvornår den opstrammede lov træder i kraft, står lige nu ikke klart.

Kina blokerer konsekvent store, udenlandske nettjenester som Google og Facebook og har en omfattende censur af ytringer på nettet, sarkastisk omtalt som »den store, kinesiske brandmur« - et ordspil på den firewall eller brandmur, som er den software, der på en PC overvåger internettrafikken og sikrer, at ingen ubudne gæster slipper ind på computeren.

Skaberen af »The Great Firewall«, Fang Binxing, måtte ifølge BBC for i april i år selv opleve, hvad han havde sat i gang - og hvor forholdvis let det var at omgå. Fang Binxing holdt et oplæg på en internetsikkerhedskonference på Harbin Institute of Technology, hvor han ville vise et sydkoreansk netsted men blev blokeret. Derefter startede han en VPN-forbindelse - et softwareprogram, som typisk bruges af folk til udefra at koble sig på en virksomheds netværk og på den måde få adgang til programmer, som om man sad på arbejdspladsen. VPN-forbindelsen krypterer selve kommunikationen, så ingen - og altså heller ikke den kinesiske netcensur - kan »se«, hvad der foregår.

Det første udkast til den nye cybersikkerhedslov kom for et år siden. Her blev privatlivsbeskyttelsen mod hackere og virksomheder, der sælger folks data videre, skærpet, men samtidig fik myndighederne øget adgang til data og mulighed for at blokere for spredning af private oplysninger, som myndighederne vurderer til at være i strid med lovgivningen.

Udenlandsk kritik

Stramningerne har vakt en del udenlandsk kritik, fordi mange ser lovgivningen som så uklar, at myndighederne reelt kan tolke den, så den passer bedst i deres kram her og ny.

Kinas officielle holdning til censuren er, at den sikrer, at kineserne ikke udsættes for unødige farer og ubehageligheder, når de bruger nettet.

Kina har omkring 700 millioner internetbrugere.

Forleden indledte de kinesiske internetmyndigheder en kampagne for at få ryddet op i kommentarer på forskellige netsteder. Det skete med henvisning til, at man forhindrer, at skadelige oplysninger spredes, så der i stedet bliver plads til velmenende og hjælpsomme bemærkninger.