Kina forgylder danske mælkebønder

Arla ventes at slå omsætningsrekord i 2013. Baggrunden er fusioner i England og Tyskland samt voksende efterspørgsel på mælkeprodukter fra bl.a. Kina.

Peder Tuborgh direktør for ARLA Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Peder Tuborgh, Arla Foods populære topchef, præsenterer onsdag morgen både sit og Arlas bedste årsregnskab nogensinde. Omsætningen i 2013 ventes at nå cirka 74 milliarder kr., hvilket er godt 10 milliarder kr. mere end året før, ifølge Berlingske Business’ oplysninger.

Medvirkende til Arlas voldsomme vækst i omsætningen er både organisk vækst – i bl.a. Kina og Rusland – og Arlas fusioner med Milk Link i England og MUH i Tyskland. Fusionerne har styrket Arlas marketingmuskler både inden og uden for Europa.

Samtidig har afregningspriserne til gigantens 12.500 mælkeproducenter i Nordeuropa, bl.a. Danmark, Sverige, England og Tyskland, sidste år været de højeste nogensinde. Dermed er det en kendsgerning, at ejerne og andelshaverne er blevet forgyldt, selvom de næppe selv vil bruge det udtryk.

De globale priser på mejeriprodukter er i gennemsnit vokset med næsten 30 procent over det seneste år. Baggrunden er en stærkt voksende efterspørgsel fra Kina, Mellemøsten, Rusland og Nordafrika. Det viser friske tal fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO. De fire områder, som har økonomisk vækst, er i øvrigt de vækstmarkeder, Arla satser hårdt på i de kommende år.

Eksempelvis ventes Arla Foods salg i 2013 til Kina, verdens største importør af mejeriprodukter, fordoblet til cirka 1,3 milliarder kr.. Arla har tidligere meldt ud, at koncernen har store forventninger til øget salg af pulver til mælk til børn og langtidsholdbar økologisk mælk, som i dag bliver solgt til meget høje priser i de kinesiske supermarkeder.

Efter de senere års mange fødevareskandaler betaler kinesiske forbrugere med penge på lommen gerne tårnhøje priser på importerede mejeriprodukter fra bl.a. Danmark, Tyskland, USA, Australien og New Zealand frem for kinesisk producerede produkter. I kinesiske specialbutikker med udstyr og fødevarer til babyer betaler forbrugerne rask væk godt 350 kr. for 900 gram økologisk modermælkserstatning på dåse fra Arla Foods. Én liter langtidsholdbar økologisk sødmælk, som Arla lancerede på det kinesiske marked i september, koster 25 kroner.

I Rusland tordner Arlas salg af især smør og ost ligeledes i vejret, mens der tilsvarende er solid fremgang på afsætning af ost, mælkepulver og smør i Mellemøsten, der historisk har været et af koncernens indbringende vækstområder. For ét år siden satte Arlas bestyrelse det mål, at årsomsætningen til markeder uden for EU skulle tredobles til 18 milliarder kr. i 2017. Ud over Kina, Mellemøsten og Rusland satser Arla på at komme ind i på række markeder i det nordlige og sydlige Afrika.

Priserne på mejeriprodukter på verdensmarkedet er steget i takt med, at store vestlige mejerier kæmper med at følge med den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter. Mejerieksperten Michael Griffin fra FAO siger til Financial Times, at det primært er eksportører fra EU, New Zealand, Australien og USA.

Kinesiske mejerier giver en kinesisk mælkebonde en afregningspris pr. liter mælk, som er 75 øre højere end den afregningspris, en leverandør til Arla får. Det siger meget om, hvor stor manglen på mælk er i Kina. Det er bl.a. en af grundene til, at det er blevet lukrativt at eksportere mælkepulver fra Arlas fabrikker i Danmark og Tyskland til Kina.

I USA har topchefen for landets største mælkeproducent og eksportør af mejeriprodukter, Dean Foods, der har fabrikker og andre aktiviteter i både USA og Storbritannien, netop spået, at mælkepriserne vil forblive rekordhøje i år, bl.a. på grund af stor efterspørgsel fra Kina.