Khader kan stoppe chikane på naserkhader.dk

Foreningen Dansk Kultur, der står bag hjemmesiden naserkhader.dk, men Naser Khader har sandsynligvis en god sag, hvis han forlanger domænet standset eller overdraget til ham selv.

Bloggen på naserkhader.dk skrives af foreningen Dansk Kultur. Formålet med hjemmesiden er at sammenholde, hvad Naser Khader tidligere har sagt og skrevet med det, som politikeren bag Ny Alliance siger i dag. Men Naser Khader vil formentligt hurtigt kunne få sat en stopper fra naserkhader.dk.

Tidligere sager ført ved Klagenævnet for Domænenavne har slået fast, at såkaldte hadesider er i strid med loven, hvis navnene på hjemmesiderne ligger meget tæt op ad hovedpersonernes navn.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen vil ikke tage stilling til den enkelte sag, men oplyser, at Domænenævnet for Klagenævnet er kommet med afgørelser i mange lignende sager.

- Og der er masser af eksempler på, at klageren har fået overdraget domænet, siger han.

Han fortæller, at Naser Khader selv skal indberette sagen til Klagenævnet, der vil komme med en afgørelse i løbet af tre måneder. En suspendering eller lukning af domænet med øjeblikkelig virkning vil kun finde sted, hvis indholdet på domænet er ulovligt.

Venstrepolitikeren Søren Pind har tidligere fået overdraget domænet soerenpind.dk ved en lignende sag ved Klagenævnet for Domænenavne.

"Vil overholde loven"
Ejeren af naserkhader.dk er Henrik Clausen fra Brabrand. Han oplyser, at han er teknisk ansvarlig for naserkhader.dk og driver hjemmesiden for foreningen Dansk Kultur.

- Vi vil ikke gøre noget ulovligt, men yderligere spørgsmål skal rettes til Dansk Kultur, siger Henrik Clausen.

Det har ikke været muligt at træffe hverken Dansk Kultur eller Naser Khader for en kommentar til denne artikel.

Læs også business.dks faste it-blogger Dorthe Tofts kommentar på sagen it-bizzen.blogspot.com.