Keops tættere på afnotering

Ejendomsselskabet Keops rykker tættere på en tilværelse udenfor Københavns Fondsbørs.

For nylig gav ejendomsselskabet Stodir, som er en del af islandske Baugur Group, et købstilbud på samtlige aktier i det børsnoterede danske ejendomsselskab, og tirsdag skiftede en kæmpe aktiepost i selskabet hænder.

Onsdag blev det oplyst, at en aktiepost af præcis samme størrelse er solgt af den tidligere direktør for Keops Development, Niels K. Thygesen. Posten er på 6,4 pct. af aktierne i selskabet, og den er handlet til 279 mio. kr.

Dermed er aktieposten solgt til 24 kr. pr. aktie, hvilket svarer til det tilbud Stodir har givet Keops-aktionærene.

Niels K. Thygesen forlod Keops i december og overtog samtidig Keops' spanske forretning, som han i dag driver.

Hos Core Capital, der har varetaget salget af aktieposten for Niels K. Thygesen, har direktør Ole Korva ingen kommentarer til aktiesalget, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra Niels K. Thygesen.

(RB-Børsen)