Kendt advokat får kæmpebøde

Den kendte advokat Christian Harlang er blevet dømt til at betale 100.000 kroner i en arvesag, hvor advokaten ifølge Advokatrådet har handlet »groft og i flere tilfælde har tilsidesat god advokatskik.«

Advokat Christian Harlang får bøde på 100.000 kroner for sine handlinger i forbindelse med en arvesag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han er en rutineret herrer, men Advokatrådet har i en afgørelsen alligevel bestemt, at den kendte advokat Christian Harlang i forbindelse med en arvesag »groft og i flere tilfælde har tilsidesat god advokatskik.« Og den adfærd koster nu Christian Harlang 100.000 kroner i bøde.

Det fremgår af en kendelse fra Advokatrådet fra den 30. april.

Advokatrådets kritik af Christian Harlang sker på baggrund af en sag om en arv på 10-12 millioner kroner.


Sagens hovedperson er en svært dement kvinde, som var utilfreds med sine fætres håndtering af en generalfuldmagt, der gjorde dem i stand til at disponere over hendes konti. Samtidig skulle den ene fætter, som nærmede sig de 90 år, være bobestyrer, når hun døde. Men kvinden ønskede blandt andet, at hendes ene barnebarn, som hun og hendes mand havde adopteret, skulle stå stærkere i testamentet.

Christian Harlang fik til opgave hurtigt at gøre noget ved det testamentariske, og det gik han så i gang med.

Den 8. marts 2012 skrev advokaten et tillæg til testamentet, der blandt andet gjorde ham til bobestyrer, selv om det indeholdt en bestemmelse om, at det ikke kunne ændres.

Blot fire måneder senere gik Christian Harlang til byrettens fogedafdeling for at få en såkaldt notarpåtegning på en generalfuldmagt fra kvinden til sig selv. Det blev dog afvist, da notaren vurderede, at den demente kvinde ikke kunne handle fornuftmæssig.

En uges tid senere henvendte advokaten sig imidlertid til fogedafdelingen i en anden byret, der behandlede sagen ved et møde på kvindens plejehjem, og efter et møde fik Christian Harlang råderet over kvindens formue.

Advokaten undlod dog at gøre opmærksom på kvindens demens, og han nævnte heller ikke, at en anden byret netop havde afvist at blåstemple generalfuldmagten.

De to fætre og præsidenten for den sidstnævnte byret indklagede derefter Christian Harlang for Advokatnævnet, men Christian Harlang har efter klagen anført, at de to fætre har »forsøgt at opbygge et momentum bestående af en mængde grove beskyldninger og klager til politiet m.v., hvori Advokatnævnet indgår som et af virkemidlerne til en overdramatisering af situationen.«

Men Christian Harlang skal altså nu betale 100.000 kroner - eller indbringe sagen for retten.  Christian Harlang er blandt andet kendt for at have ført en række principielle sager. Han har haft advokatbestalling og selvstændig virksomhed siden 1982 og fik møderet for Højesteret i 1990.