KBHL: Finansdirektør stopper ved udgangen af juni

Københavns Lufthavne mister ved udgangen af juni i år sin finansdirektør, Lars Jønstrup Dollerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Københavns Lufthavne mister ved udgangen af juni i år sin finansdirektør, Lars Jønstrup Dollerup.

Finansdirektøren skifter til malingsleverandøren Hempel, hvor han også skal være finansdirektør, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

»Lars Jønstrup Dollerup har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af CPH og har været en vigtig og respekteret del af vores ledelsesteam, og både hans gode humør og store viden om og indsigt i lufthavnens forretning vil blive savnet,« siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør for Københavns Lufthavne, i meddelelsen.

Selskabet oplyser, at processen med at finde en ny finansdirektør vil blive sat i gang snarest.

Lars Jønstrup Dollerup har været finansdirektør i Københavns Lufthavne i seks år, og han har i alt været hos selskabet siden 2006, hvor han tiltrådte som økonomichef.