Kasper Rørsted færdig som topchef i Henkel

Danskeren Kasper Rørsted forlader jobbet som tophef i den tyske kosmetik- og kemigigant Henkel i april. Hans exit overrasker markedet.

Den danske topchef i den tyske koncern Henkel Kasper Rørsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Den 53-årige dansker Kaster Rørsted, der siden 2007 har stået i spidsen for den børsnoterede tyske koncern Henkel, træder tilbage i april.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den børsnoterede tyske koncern.

Ifølge meddelelsen har Kasper Rørsted selv valgt at forlade stillingen. Hans efterfølger bliver Hans Van Bylen, der har været en del af koncernen i en årrække.

Kasper Rørsted har som topchef i Henkel været den højest placerede danskere i europæisk erhvervsliv, og har været en del af den tyske koncern i 11 år.

Meldingen om hans exit overrasker aktiemarkedet. Aktien faldt med fem procent efter nyheden.

Ifølge det tyske magasin Witschaftswoche har der længe været spekulationer om, at Rørsted var på vej til at forlade koncernen. Han er bl.a. nævnt som Adidas-boss Herbert Hainers efterfølger.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Der har også været forlydender om, at Rørsted ikke gik så godt i spænd med bestyrelsesformanden i Henkel-koncernen, Simone Bagel-Trah. Men det afviste efterkommeren til grunlæggeren Fritz Henkel i et interview med Wirtschaftswoche:

»Mit forhold til Kasper Rørsted er fremragende. Vi har tillid til hinanden,« sagde hun.

Henkel har hovedsæde i Düsseldorf og beskæftiger omkring 50.000 personer. Henkel er bl.a. kendt for forbrugsprodukter med mærker som Pritt, Schwarzkopf og Gliss Hair Repair.