Kasper Rørsted bliver ny topchef i Adidas

Den 53-årige dansker Kasper Rørsted overtager topchefposten i Adidas. Han forlader tyske Henkel til april.

Foto: Simon Læssøe.
Læs mere
Fold sammen

Kort tid efter nyheden om at den danske topchef Kasper Rørsted forlader den tyske gigantkoncern Henkel til april, løfter Adidas sløret for, at Rørsted bliver den tyske sportsgigants nye topchef.

Rørsted overtager posten efter den 61-årige Herbert Hainer fra den 1. oktober, men allerede i begyndelsen af august indtræder Rørsted i bestyrelsen. På den tyske rygtebørs har det længe forlydt, at Rørsted stod klar i kulissen til at overtage hjørnekontoret hos Adidas.

Nyheden fra Adidas kommer kun godt en time efter, at Henkel kunne fortælle, at Rørsted stopper til april.

Den nyhed kom som en overraskelse for markedet, og Henkels aktiekurs faldt med knap fem procent. Og Rørsted er åbenbart er stærkt kort i tysk erhvervsliv. Adidas-aktiekursen steg med cirka 2,5 procent ovenpå nyheden.

Kasper Rørsted har som topchef i Henkel været den højest placerede danskere i europæisk erhvervsliv. Og han får pæne ord med på vejen efter sin exit i Henkel:

»Kasper Rørsted har opnået rigtig meget for Henkel,« udtaler bestyrelsesformand Simone Bagel-Trah, der er efterkommer efter stiftende Fritz Henkel, i en pressemeddelelse.

Hun lovpriser bl.a., at salget er steget »signifikant« og at de største brands er blevet »styrket«. Også på tallene har hans tilstedeværelse haft en effekt. Markedsværdien er tredoblet under Rørsteds ledelse.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!