Karen Frøsig stempler ind i ophedet debat – disse topchefer har allerede talt for kvindekvoter

Det går for langsomt med ligestillingen i Danmark, hvorfor det er nødvendigt at indføre kvindekvoter, som vil tvinge store virksomheder til at fremme andelen af kvinder i direktion og bestyrelse. Det mener flere markante danske erhvervsprofiler. Her er, hvad de har sagt om emnet.

Topchef i Sydbank Karen Frøsig mener, at hun også har et ansvar for, at det ikke går bedre med ligestillingen i erhvervslivet: »Jeg har siddet i den her stol i mange år efterhånden, uden jeg er lykkedes på det punkt,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder både i bestyrelser, på ledelsesniveau, og hvor det ellers giver mening at lave det.«

I mere end 11 år har Karen Frøsig som topchef for Danmarks tredjestørste bank, Sydbank, bevidst holdt sig ude af ligestillingsdebatten. Men nu har hun fået nok. For der sker ingenting med ligestillingen i erhvervslivet, og tiden er kommet til at indføre kvoter, lyder det fra topchefen i et stort interview i Berlingske mandag.

Mens kvindekvoter ikke er noget, regeringen for nuværende har på sit bord, og mange i erhvervslivet også taler imod, er Karen Frøsig blot den seneste i en række af topfolk fra erhvervslivet, som mener, at tiden altså er inde.

For godt en måned siden var det en af Danmarks fremmeste erhvervskvinder Lone Fønss Schrøder med bestyrelsesposter hos blandt andet Volvo Cars og IKEA. Hun gjorde det i et interview med Berlingske klart, at hun mener, at både virksomhedernes ledelser, bestyrelser, investorer og politikere har et ansvar for at sikre, at flere kvinder får ansvar, og at der er ligeløn.

»Jeg tror, at man skal hjælpe ligestillingen på vej med en stram lovgivning. Man taler meget om diversitet i erhvervslivet. Det sker jo ikke, så der er et glasloft, som erhvervslivet ikke er opmærksom på,« sagde Lone Fønss Schrøder, som er ærgerlig over, at Danmark ikke indførte kvindekvoter for direktioner og bestyrelser, da Norge som det første land i verden gjorde det tilbage i 2006.

»Det er trist, at vi ikke også tog en beslutning om at indføre kvoter, for nogle gange skal tingene hjælpes på vej,« sagde Lone Fønss Schrøder.

Også mandlige topchefer støtter op

For under en måned siden var topchef i Skandinaviens største forsikringsselskab Tryg, Morten Hübbe, også helt klar i mælet i et interview med Dagbladet Børsen.

Han mener, det kun kan gå for langsomt med at indføre kvoter til kvinder og øremærket barsel til mænd.

»Jeg er blevet omvendt, hvis du havde spurgt mig for fem år siden, havde svaret været et andet. Men nu går jeg går ind for kvoter til kvinder i bestyrelser og øremærket barsel til mænd. Jeg kan godt se, at det var federe, hvis det var frivilligt. Sandheden er bare, at Danmark har stået stille på det punkt i de sidste 20 år og, at vores nordiske nabolande ræser forbi os, fordi de har turdet at tage de her værktøjer i brug,« lød det fra Morten Hübbe.

Topchefen mener samtidig at have noget at have sin argumentation i.

»Vi kan simpelthen se, at i de ledergrupper, vi har, hvor der er et godt miks mellem mænd og kvinder og diversitet, er de ledergrupper, der skaber de bedste forretningsmæssige resultater. En ledergruppe, hvor der sidder seks mænd i samme blå jakkesæt, der ligner hinanden, det er simpelthen ikke opskriften på succes. Du kan se det på tallene. De virksomheder, der skaber diversitet, de skaber bedre økonomiske resultater,« sagde Morten Hübbe til Børsen.

En nødvendig falliterklæring

Topchef i Akademikerpension Jens Munch Holst går også ind for at indføre kvindekvoter. Noget, han ikke altid har gjort. Det fortalte han til nichemediet FinansWatch i oktober 2020.

»Jeg hørte selv til den fløj, der ikke mente, man skulle lovgive. Men efterhånden måtte man jo sande, at der er en bias i den måde, vi rekrutterer folk til ledelsesniveauer og uddanner folk til ledelse, der gør, at vi ikke vælger kvinder,« sagde Jens Munch Holst til finansmediet.

Han mener, at den liberale tilgang, hvor udviklingen skal ske på virksomhedernes initiativ, har slået fejl:

»Det er jo nærmest af nød end af glæde, jeg siger det her. Men vi har prøvet den frie model gennem de sidste 25 år. Hvis vi ikke kan finde ud af det som erhvervsledere, så må der noget andet til,« sagde topchefen til FinansWatch.

Og tilbage i slutningen af 2019 var Nationalbankens direktør, Lars Rohde, ude med en skarp advarsel om, at det står alt for sløjt til med ligestillingen i Danmark. Der er derfor behov for at tage »radikale« midler som tvungen barsel til mænd i brug – og måske snart kvindekvoter, lød det.

Sidstnævnte var han ikke helt afklaret med.

»Det var det spørgsmål, jeg gerne ville undgå, men ja og nej. Jeg må nok sige, at jeg i min høje alderdom er blevet radikaliseret. Jeg vil i hvert fald genoverveje det. Jeg synes, at kvindekvoter er en falliterklæring, men det kan jo blive nødvendigt,« sagde Lars Rohde i 2019.

Han uddybede, at han synes, det er »tankevækkende«, at der er store virksomheder i Danmark, som har direktioner og bestyrelser, der »stort set er klinisk renset for kvinder«.

»Jeg har hørt bestyrelsesformænd sige, at selvom de gerne ville, har de været ude af stand til at finde en kvalificeret kvinde til deres ottemands bestyrelse. Men så synes jeg ærligt talt, at de skulle gøre sig lidt mere umage,« sagde Lars Rohde.

Forsvindende få kvinder med bundlinjeansvar

Lone Fønss Schrøder udtalte sig som reaktion på en historie om, at det trods skåltaler og løfter om mere ligestilling er forsvindende få kvinder, der har bundlinjeansvar i landets største virksomheder.

Det viste en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), der har undersøgt mangfoldigheden i ledelsen i de største virksomheder i Norden.

I Danmarks 30 største virksomheder er kun 17 procent af de stillinger, der har et ansvar for bundlinjen, besat af kvinder. Stillingerne tæller topchefer, finansdirektører og lignende høje stillinger.

På Berlingskes nyeste offentliggjorte liste over Danmarks 1.000 største virksomheder er der 69 kvindelige administrerende direktører – seks mindre end på samme liste året forinden.

I marts i år tog Dagbladet Børsen ligeledes et kig på, hvordan det står til med ligestillingen i toppen af dansk erhvervsliv. Her zoomede de ind på de største danske, børsnoterede selskaber i eliteindekset C25.

Konklusionen lød, at det går bedre end tidligere, men at der er lang vej endnu.

Kun 20 procent af C25-selskabernes direktionsmedlemmer er kvinder, mens det gælder 34,5 procent af bestyrelserne. Kun tre ud af 24 selskaber – A.P. Møller-Mærsk optræder dobbelt i indekset – har en kvinde som administrerende direktør. To har en kvinde som bestyrelsesformand.

Ingen selskaber har mere end 50 procent kvinder i direktionen. I front ligger Vestas, Novozymes, Ørsted, GN Store Nord og Chr. Hansen med 33-50 procent. Hos både Pandora, Simcorp, Royal Unibrew, Jyske Bank, DSV, Demant, Carlsberg og Ambu er tallet kort og godt 0 procent.

På bestyrelsessiden har to selskaber i form af Pandora og GN Store Nord mere end 50 procent kvinder. Her ligger Ambu, Lundbeck, Rockwool og Simcorp i bunden. De har alle en enkelt kvinde i bestyrelsen ud af i alt seks medlemmer – svarende til 16,7 procent.

Rundt omkring rykker flere andre lande på sig. Europas største økonomi, Tyskland, indførte i slutningen af 2020 kvindekvoter for landets børsnoterede selskaber.

Her blev det vedtaget, at alle, der har mindst tre bestyrelsesmedlemmer, skal have mindst ét kvindeligt medlem.

Det tyske krav er dog ikke mere vidtrækkende, end at alle danske selskaber i C25-indekset allerede ville opfylde det, hvis det samme blev indført i Danmark.