Kapløb kan føre til ny dansk bankskat

Oppositionen og de økonomiske vismænd vil beskatte bankerne hårdere - ligesom det meste af Europa. Men Venstre afviser.

Bankerne skal i højere grad selv betale, når de skal have statspenge i krisetider. Det er trenden i flere europæiske lande, som vil beskatte branchen hårdere. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Danmark ikke er blandt de EU-lande, der har øget beskatningen af banksektoren, kan situationen snart ændre sig. Såvel oppositionen som de økonomiske vismænd har således foreslået at øge skattebyrden. Og alene det at andre EU-lande nu indfører skatter, øger chancen for at en dansk regering følger efter, vurderer bankanalytiker i Jyske Bank Christian Hede:

»Danske politikere vil være forsigtige efter Danmarks enegang med bankpakke 3. Men efterhånden som vores store nabolande indfører nye skatter, øger det også sandsynligheden for, at Danmark vil udnytte muligheden og følge trop,« siger han.

I sit udspil Fair Løsning har oppositionen bebudet, at den vil øge bankbeskatningen med to milliarder kroner ved at hæve lønsumsafgiften, der beregnes på baggrund af antal ansatte i den enkelte finansvirksomhed. Derudover vil S og SF hente fire milliarder kroner via en afgift på aktiehandel:

»Vi vil selvfølgelig skele til, hvad man gør i resten af EU, så der bliver en vis konkurrencelighed. Men i og med andre lande allerede er gået foran, vil vi jo egentlig blot harmonisere ved også at øge beskatningen i Danmark,« siger finanspolitisk ordfører i SF Ole Sohn.

Bankerne betaler allerede i dag lønsumsafgift, ligesom Danmark i lighed med andre lande har en sektorfinansieret indskydergaranti, der dækker en del af kundernes indlån. Til gengæld er bankerne fritaget for moms på en række finansielle produkter.

Mens oppositionen således er parat til en national løsning, foretrækker de økonomiske vismænd en fælleseuropæisk ordning. Sidste efterår foreslog de således at indføre en skat på bankernes mindste stabile finansiering i stil med den, andre EU-lande allerede har indført med det formål at mindske bankernes risikoprofil.

Uanset udformning møder nye bankskatter dog modstand hos regeringspartiet V:

»De omkostninger du lægger på bankerne ender hos virksomheder og private, og dermed svækker du konkurrenceevnen. Branchen har allerede betalt for bankpakkerne, så at øge skatten på dem vil være en rigtig dårlig ide,« siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

Også Finansrådets direktør Jørgen Horwitz har gentagne gange advaret om, at nye skatter kan begrænse bankernes udlån og øge priserne. Det får dog ikke oppositionen til at ryste på hånden:

»Det er altid en balance, men vi mener, at det er vigtigt, at samfundet har penge til uddannelse og forskning, så der også i fremtiden er virksomheder med behov for at låne penge i bankerne,« siger Ole Sohn med henvisning til, at oppositionen vil investere provenuet i folkeskolen.