Kapitalfonde svømmer i friske penge

Opkøbsbølgen vil rulle videre for fuld tryk i den kommende tid. Nye tal fra konsulentfirmaet Preqin i London viser nemlig, at kapitalfondene aldrig har haft nemmere ved at skaffe kapital til nye opkøb.

I løbet af første halvår har verdens kapitalfonde fået tilsagn fra investorer, der til sammen er klar til investere 1430 mia. kr. i kapitalfondenes idéer. Beløbet er det højeste nogensinde, og ligger i øvrigt 10 pct. over den seneste rekord fra andet halvår 2006, skriver Børsen.

Ud over de sædvanlige forklaringer om fondenes lette adgang til penge på kreditmarkedet og stigende indtjening i erhvervslivet er pengesækken også vokset kraftigt på grund af et strukturelt skift i pensionskassernes porteføljer - de er nemlig vilde med at sponsorere kapitalfondene.

»Vi foretager også mange interviews med de institutionelle investorer. De har haft gode oplevelser med afkastet på private equity og sætter derfor flere penge af i den samlede formue til formålet. Det er ikke længere kun et spørgsmål om, der er for mange penge i omløb i det finansielle kredsløb,« siger direktør Mark O'Hare fra Preqin til Børsen.

Kilde: Børsen