Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For at slippe af med gældsposten, der er på 27,5 millioner kroner, har Axcel overdraget ejerskabet af butikkerne til et nyt moderselskab med stort set enslydende navn, hvorefter det nu tømte moderselskab, som havde lånt millionerne, er gået konkurs.
Modellen møder kritik fra adjunkt på CBS, Thomas Poulsen, der forsker i grænserne for kapitalfondes virke.
- Etikken i det virker noget anløben. Økonomisk giver det sikkert god mening for Axcel, men spørgsmålet er, om man skal være så økonomisk rationel altid, at man på den måde spiller ansvarlige låneindskydere ud af banen, siger han til Børsen.
- Det er bestemt ikke almindelig forretningspraksis at brænde sine långivere af for at tjene penge på den måde, og havde långiver været en bank, var det aldrig sket, fortsætter Thomas Poulsen, der ikke har hørt om lignende tilfælde før.
Administrerende direktør i Axcel, Christian Frigast, erkender, at det bestemt ikke har været en ønskværdig model.
Han begrunder beslutningen om at flytte aktiverne op i et andet selskab uden at medtage gældsposten til de tidligere ejere med, at Axcel har været den eneste part, der er kommet med frisk kapital ved hver eneste efterfølgende kapitalforhøjelse.
- Vi har den filosofi, at hvis man kommer i ulykke, så rydder man op efter sig. Vi ville gerne have ryddet pænt op, men når de andre så ikke vil være med, er vi nødt til at gøre det på denne måde, selv om det er os dybt imod, siger Christian Frigast til Børsen.
/ritzau/