Kaos om statens IT

Det skulle have givet heftige besparelser på IT, men nu er Statens IT selv blevet alt for dyrt. Derfor bliver projektet nu skruet gevaldigt ned - men det kan være en dyrere løsning.

Ideen var at samle al statens IT - men nu er det blevet helt uoverskueligt. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gav ellers så god mening: Vi samler alle statens IT-funktioner i ét samlet center og sparer dermed en formue på centralisering, så en masse mennesker ikke skal lave det samme arbejde i hvert sit ministerium. Men projektet er nu blevet så dyrt, at Finansministeriet og Skatteministeriet har besluttet sig for at udskyde etableringen - og måske helt aflyse den.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum i sagen om Statens IT, der skulle have givet store besparelser, men endte med at blive for dyrt at etablere. Den næste måned kigges der nærmere på, om Statens IT kan etableres billigere og i et langsommere tempo, men sagen rummer et indbygget paradoks. Ifølge Jan Cilius, der er direktør for Statens IT, er det nemlig omfanget af IT i staten, der har gjort projektet dyrere.

Mere omfattende end forventet

»Det har vist sig at være mere omfattende, end man regnede med - og dermed en større sag end forventet. Der er ganske enkelt mere IT, flere servere og løsninger i staten, end forventet. Men dermed bliver besparelsen ved at samle det jo ikke nødvendigvis mindre, så jeg er overbevist om, at projektet stadig er en god forretning,« siger Jan Cilius.

Statens IT var ellers et af VK-regeringens prestigeprojekter. I dag har hvert ministerium og hver statslig institution nemlig sin egen IT-enhed med hver deres IT-ansatte - men en masse opgaver er identiske og kunne med fordel løses centralt.

Samtidig har det offentlige på IT-fronten i en årrække kørt en række standardiseringesprogrammer, så IT i stat, regioner og kommuner er blevet strømlinet.

Det gælder eksempelvist det såkaldte FESD-projekt (fællesoffentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering), eller den særlige danske G-EPJ standard, der ligger til grund for sygdomsbeskrivelserne i sundhedsvæsenets elektroniske patientjournaler. Også netsteder som borger.dk og sundhed.dk, der integrerer data fra mange forskellige kilder i det offentlige, stiller krav om standardisering.

»Vi tager det som et udtryk for, at vi har gjort vores arbejde omsorgsfuldt og godt. Det er Finansministeriets opgave at beregne besparelsen, og det er en svær øvelse, fordi der ikke har været fuldt overblik over området tidligere,« siger Jan Cilius

Kritik fra fagforening

Statens IT har dog kun været i støbeskeen - og er ikke etableret endnu. Alligevel har en masse IT-ansatte i staten forventet, at de skulle skifte arbejdsplads - hvilket de så pludselig muligvis ikke skal alligevel.

Det har fået IT-fagforeningen SAM-data til at lange ud efter projektets forløb i IT-avisen Computerworld. Men Jan Cilius understreger, at projektet ikke er dødt - man afsøger blot andre veje, man kan gå, hvis startomkostningerne skal nedbringes. Derfor er projektet ikke aflyst - det kræver bare yderligere analyser at få overblik over, hvad der kan betale sig.

Læs mere:
Skatteministeriets pressemeddelelse om en måneds granskning af Statens IT