Kan Snabe finde Mærsks magiske formel?

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Mærsk-gruppen er ikke bare ramt på pengepungen, men også på stoltheden og selvforståelsen. Og nej, det er ikke en naturgiven ting, at A.P. Møller - Mærsk eksisterer som selvstændigt selskab om fem, ti eller 15 år.

Der findes ingen fremtidsgaranti for det lyseblå univers. Mærsk er fanget i noget så diffust som en identitetskrise. Hvem er vi, og hvor skal vi hen? Shippingkoncernen vokser på havet, hvor fortjenstmarginalerne er små, men skuffer på land, hvor fremtiden og pengene er større.

Strategien er ellers, at Mærsk skal have fat i hele værdikæden i de såkaldte end-to-end logistikløsninger. Men foreløbig er det blevet ved snakken og de mange ord. Indrømmet, det er en pokkers svær opgave, eftersom Mærsk i vid udstrækning skal konkurrere med nogle af sine egne kunder, eksempelvis speditørerne.

Også indtjeningen fortsætter med at skuffe ind i 2019. Det var historisk, da Mærsk for første gang nogensinde måtte notere et underskud på bundlinjen for regnskabsåret 2009. Nu står Mærsk for at skulle vriste sig ud af en gedigen, flerårig indtjeningskrise.

Det går bare ikke Mærsks vej i disse år. Tilliden fra investorer og omverden er i bund. Det handler ikke alene om topchefen Søren Skou. Det handler i lige så høj grad om A.P. Møller - Mærsk-bestyrelsen og om den ejermæssige overbygning op til A.P. Møller Fonden.

Mærsk er i nyere tid ikke ubekendt med at fyre sin topchef. Først røg Jess Søderberg, og i 2016 blev Nils Smedegaard Andersen fyret. Lige lidt hjalp det. Intet ville være lettere end at sige tak for kampen til Søren Skou, finde en ny og så håbe på et mirakel. Men det vil i givet fald være at stikke sig selv blår i øjnene i bestyrelsen og ikke tage ansvaret på sig.

Set i det store historiske perspektiv har Mærsk-strategien svinget fra side til side i de senere år. Så sent som i marts 2013 fastslog Mærsks familieoverhoved Ane Uggla i et stort interview i Berlingske, at det under ingen omstændigheder kunne komme på tale at splitte koncernen op.

»Rederiet kan ikke stå alene. Vi er en gruppe af selskaber. Det har tjent os i 100 år, det tror vi på. Vi vil også fremover have flere ben at stå på,« lød forsvarstalen dengang for konglomeratstanken. Allerede et par år senere var strategien den stik modsatte. I eftersommeren 2016 præsenterede A.P. Møller - Mærsk planen om at skille sig af med alle energirelaterede aktiviteter. Altså en historisk opsplitning.

Det fortæller noget om, hvor hurtigt det går i erhvervslivet. I en verden, hvor jungleloven råder; æd eller bliv selv ædt.

Ret skal være ret. Selve transformationen, som med frasplitningen af Maersk Drilling næsten er på plads, er sket i rekordtempo og som annonceret i efteråret 2016. Her er der leveret. Problemet er bare, at det risikerer at blive et »operationen lykkedes, men patienten døde«-scenarie. Aktiekursen har i hvert fald ikke bevæget sig ud af stedet. Tværtimod.

Nu er det så op til bestyrelsesformanden, Jim Hagemann Snabe, på Mærsk-generalforsamlingen 2. april at overbevise sine aktionærer om, at ja, der er en fremtid for A.P. Møller - Mærsk. Snabe kom i bestyrelsen i 2016 og blev formand i 2017 med den opgave at fremtidssikre rederikoncernen. Foreløbig dog uden at have fundet den magiske formel for, hvordan Mærsk kan skille sig ud.

Efter sigende skulle Mærsk-ledelsen seriøst have kigget på logistikvirksomheden DSV for seks-syv år siden med henblik på en overtagelse. Siden da er DSV-aktien firedoblet, mens Mærsk-aktien er stået stille.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»I en verden, hvor jungleloven råder; æd eller bliv selv ædt.«