Kan man lægge to plagede banker sammen og få én god?

Skandaler, beskyldninger om hvidvask af penge og brat faldende aktiekurser. Udsigten fra de funklende finanstårne i Frankfurt er ikke så besnærende længere.

Udsigt over Frankfurts finanscentrum. Her ligger de ti højeste bygninger i Tyskland. Fold sammen
Læs mere

Lederne af Deutsche Bank plejede at prale af, at deres bank var en af de få globale investeringsbanker, som var sluppet ud af finanskrisen uden en redningsplan fra det offentlige.

Det var før skandalerne, de milliardhøje bøder og de styrtende aktiekurser. Et årti efter den globale nedsmeltning ser det ud til, at regeringen i Berlin alligevel må træde til. Rygterne på markedet vil nemlig vide, at regeringen vil tvinge Deutsche Bank til at fusionere med konkurrenten Commerzbank, der også har store problemer. De to banker er Tysklands største, og regeringen er tilsyneladende opsat på at sikre, at landet i hvert fald har ét stort pengeinstitut.

Hverken bankerne eller myndighederne i Berlin kommenterer de mange rygter i den tyske presse, men en betænkning fra regeringen støtter reelt tanken. Tyskland har brug for en bank, der kan »tage kampen op med konkurrenter fra USA og Kina«, hedder det blandt andet i betænkningen.

Analytikere og investorer advarer imidlertid om, at summen af de to svækkede banker ikke nødvendigvis er lig én sund bank. Men ville en fusion af Deutsche Bank og Commerzbank give mening?

Hvorfor er de tyske banker i sådan en dårlig forfatning?

Det grundlæggende problem er, at det tyske bankmarked er overmættet, og markedet for lønmodtagere og mindre virksomheder for en stor dels vedkommende varetages af en række sparekasser. Det gør det svært for kommercielle banker som Deutsche og Commerzbank at tjene penge, selv om de har hjemme i en af verdens stærkeste økonomier.

Men de to banker lider også af mange års fejltagelser.

En figurgruppe holder i hånd på taget af Frankfurts gamle opera. I baggrunden Deutsche Banks bygning med bankens logo på siden. Vil de to store tyske banker også lære at holde i hånd? Fold sammen
Læs mere
Foto: MAURITZ ANTIN.

Commerzbank lånte mange penge ud til shippingbranchen, lige inden den løb ind i en dyb krise som følge af et overudbud af fragtskibe. Banken fik hjælp af regeringen i 2009 efter at have opslugt Dresdner Bank, der viste sig at have såkaldt giftige aktiver for milliarder af euro.

Deutsche Bank blev i sin iver efter at konkurrere med Goldman Sachs og JPMorgan Chase fanget i mange af de store skandaler i begyndelsen af 00erne: Kunstige rentesatser, tvivlsomme realkreditlån, hvidvask, overtrædelser af sanktioner og så videre. Det kostede milliarder i bøder.

Bankens omdømme er fortsat plettet, og Deutsche Bank måtte konstatere et tab på 409 millioner euro i fjerde kvartal af 2018 – godt tre milliarder kroner.

Hvorfor lægge to svage banker sammen?

Tyske og europæiske politikere frygter, at de store amerikanske investeringsbanker vil dominere markedet. Efter finanskrisen fremstår de stærkere end nogensinde, og i tider med økonomisk stress – lyder argumentet – bør Tyskland have en stor bank med en international profil, som kan sikre de tyske selskabers adgang til finansiering.

Men politikerne risikerer at skabe et uhyre, som kan ende med at blive meget kostbart for skatteyderne, siger Sascha Steffen, der er professor ved Frankfurt School of Finance and Management. I en krisesituation vil regeringen reelt ikke have nogen anden mulighed end at komme en sådan storbank til undsætning.

»De vil i endnu højere grad blive too big to fail,« siger Steffen. »Det er ikke en god idé.«

Hvorfor er regeringen overhovedet involveret?

Ved at orkestrere en fusion håber finansminister Olaf Scholz at gavne sit socialdemokratiske parti, hvis tilslutning på det seneste er gået samme vej som Deutsche Banks aktiekurs, mener Steffen.

Regeringernes indblanding i økonomien gik af mode i 1990erne, men det er på vej tilbage. Partierne søger at markere sig over for vælgerne og slå den populistiske bølge tilbage ved at profilere sig som forsvarere af arbejdspladser. Selv Angela Merkels kristelige demokrater har nu fået en »industripolitik« – et udtryk, som indebærer offentlig indblanding.

Jörg Rocholl, ESMT Berlin

»Vi kan se fra Deutsche Bank og Postbank, hvor lang tid det tager at integrere selskabernes IT.«


Hvor svær bliver sådan en fusion at gennemføre?

Forhistorien for en tysk bankfusion er ikke opmuntrende. Commerzbank brugte flere år på at fordøje Dresdner Bank. Og Deutsche Bank har fortsat svært ved at få sit køb af aktiemajoriteten i Postbank på plads.

»Vi kan se fra Deutsche Bank og Postbank, hvor lang tid det tager at integrere selskabernes IT,« siger Jörg Rocholl, der er leder af erhvervsakademiet ESMT i Berlin. »Det udgør en stor byrde.«

De to banker har også et stort og delvist overlappende netværk af bankafdelinger, som i givet fald skal trimmes. Det bliver ikke let, for nedlæggelsen af arbejdspladser er kostbart i Tyskland på grund af arbejdsmarkedslovgivningen.

De to banker supplerer dog også hinanden på nogle punkter. Commerzbank er stærk på udlån til middelstore tyske eksportvirksomheder, mens Deutsche er mere international og derfor kan hjælpe selskaber med større internationale transaktioner.

Men det store sammenfald vil uvægerligt føre til magtkampe. »Jeg kan ikke se rationalet for en sådan fusion,« siger Jörg Rocholl.

Oversættelse: Lars Rosenkvist