Kan man køre gratis i bil?

Det er ved at trække op til udskiftning af familiens køretøj. Økonomien i en bil er for de fleste et stort, sort hul. Men der er måder til at gøre regningen mindre.

Valgmulighederne, når bilen skal skiftes, er mange. Men det er svært at vælge, hvilken løsning – eje, lease eller delebil – der passer bedst. Arkivfoto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Der er flere og flere tegn på, at vores forhold til familiens trofaste transportmiddel snart må ophøre, eller at der vanker en værkstedsregning i den helt tunge ende. Retfærdigvis har bilen næsten ikke kostet andet end driftsudgifter gennem seks års tjeneste. Men nu er vi nået til det punkt, der giver mange mænd – og bilansvarlige i husstandene – grå hår og søvnløse nætter. Skal bilen skiftes ud, eller skal den repareres? Og hvis den skal skiftes ud, hvad skal man så vælge i det efterhånden store udbud af ejerformer? De rækker fra et traditionelt køb med finansiering fra opsparing, friværdi i fast ejendom eller belåning af selve bilen til leasing i forskellige former.

Jeg er ret bilglad. Derfor har leasing af en bil aldrig for alvor været inde i billedet. Jeg har hidtil haft økonomisk succes med at købe to-tre år gamle biler, som har overstået den værste afskrivning, men som endnu ikke for alvor har nået reparationsalderen.

Men dels ændrer vores bilbehov sig jævnligt i disse år, dels var jeg forleden til en konference om deleøkonomi, hvor jeg fik øjnene op for princippet at købe sig adgang til en bil fremfor at købe selve bilen.

Bilbehovet ændrer sig af flere årsager. De lange bilferier sydpå med langlemmede lømler og en voksen datter på bagsædet er ikke i høj kurs længere. Til gengæld mærker jeg et voksende krav om, at der gerne måtte stå to-tre små og citysmarte biler – helst af italiensk tilsnit og design – til rådighed. Der kommer jeg nok til at skuffe forventningerne, men behovet peger faktisk lige nu mest på en lille, adræt og økonomisk bil til mindre ture rundt i byen og Nordsjælland.

Selv for langlemmede lømler og småvoksne døtre kan de længere bilferier af økonomiske årsager imidlertid sagtens vende tilbage som skiferier, fornemmer jeg. Og dermed kunne det give god mening at lease en bil, mens behovet primært er en lille bil til bykørsel, som kan afleveres uden bøvl efter et par år og afløses af en større bil igen.

Det er svært selv at vurdere totaløkonomien i enten at eje eller lease en bil. Men når de bilkloge hoveder har regnet på det for Berlingske Business, er den grovkornede konklusion, at det bedste tilbud på enten et køb eller leasing afgør økonomikampen, hvilket man måske også kunne forvente, fordi både forhandlerne og leasingselskaberne jo beregner deres tilbud efter resten af markedets tilbud.

Det bringer mig tilbage til konferencen om deleøkonomi, hvor stifteren af GoMore – samkørsel, privat billeje og leasing – kækt hævdede, at man via hans selskab kunne holde en brugsbil gratis. Bilen kan først leases og derefter lejes ud gennem selvsamme system, så omkostningerne dækkes.

Et hurtigt kig på GoMores prislister viser, at en lille bybil kan leases for eksempelvis 2.700 kr. om måneden for en Nissan Micra. Leasingudgiften er dækket, hvis den lejes ud til gennemsnitsprisen for den størrelse bil i ti dage, så der kun resterer forsikring, drift og afgift på bilen som betaling for de øvrige 20 dages brug af bilen hver måned.

Det kræver, at bilen faktisk kan lejes ud, samt at man gider administrere udlejningen. Det kræver også, at man ikke har behov for bilen hver dag. Jeg har ikke besluttet, hvilken vej vi går med vores næste bil. Men jeg er fristet af leasingløsningen – også for at få lov til at køre i en spritny og problemfri bil.

Fik jeg nævnt, at vores gamle bil også er begyndt af egen drift at hoppe ud af det valgte gear?