Kan du regne med renten?

Ved nytårstid er luften tyk af forudsigelser om, hvordan det vil gå med renten og aktiekurserne i det nye år. Problemet er bare, at det er umuligt at sige noget med sikkerhed på dette område. Der er mange forhold, som taler for, at renten både skal op og ned. Læs her og gæt selv på, om renten stiger eller falder i 2009.

Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix
Skal renten op eller ned i 2009? Den slags spørger mange om ved nytårstid. Eksperter på stribe, eller såkaldte rådgivere fra de store banker, står nærmest i kø for at komme med aktuelle bud på, hvilken vej pilen peger. Op- og nedture forudses med sikker stemme.

Problemet er bare, at renter går deres egne veje og overrasker selv de største eksperter gang på gang. Ydmyghed over for de finansielle markeders uforudsige vildskab burde være en dyd de fleste steder. Men nærmest det stik modsatte er tilfældet.

Når det er noget nær umuligt at sige noget sikkert om renten, skyldes det, at den påvirkes af et hav af forhold, som hver for sig kan være næsten umulige at forudsige. Det er endda ikke kun danske forhold, der dagligt sender renten op eller ned. Også udenlandske økonomiske nøgletal, politiske begivenheder eller andre forhold øver indflydelse på den danske rente. Det mest præcise svar er derfor, at alle forventninger til fremtiden er inde i de aktuelle kurser og renter, hvorfor den aktuelle rente er det bedste bud på fremtidens. Men mange forhold kan så trække renten både op og ned i det nye år.

Lavere rente
For en lavere rente taler således følgende:

Væksten er på vej ned, ikke bare i EU, men også i USA og andre steder. Det burde tale for, at renten skal længere ned.

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil med stor sandsynlighed fortsætte med at sænke sin korte rente, der nu er nede på 2,5 procent, efter den toppede på 4,25 procent i efteråret 2008. Der er faktisk en del, som venter at renten sættes ned til 2,0 procent allerede 15. januar i år, når ECB afvikler sit næste rentemøde. Fortætter den aktuelle afkøling af økonomien, kan renten hos ECB komme endnu længere ned, måske til bare 1,0 procent eller mindre endnu. Det vil i stort omfang blive kopieret af Danmarks Nationalbank. Disse ventede rentefald er dog stort set allerede indbygget i de aktuelle kurser på obligationer, hvorfor de næppe får den store betydning.

Fortsætter euroen med at stige i kurs over for ikke bare dollaren, men også det britiske pund og den japanske yen kan også det sende renten ned. En styrket euro dæmper inflationen og gør det muligt for ECB at sænke renten mere end ellers.

En dansk folkeafstemning om deltagelse i eurosamarbejdet vil sandsynligvis også kunne sænke renten en lille smule. Kommer der forventninger om, at afstemningen ender med et dansk »ja,« vil det indsnævre det aktuelle rentespænd til euroområdet.

En del centralbanker, og især Federal Reserve i USA, er i gang med at købe obligationer op for at presse renten ned. Fortsætter det i år, kan det presse de lange renter ned.

Fortsat faldende aktiekurser kan sætte renten under pres. Mange vil nemlig så flytte penge mod mere sikre investeringer, herunder obligationer, der så kan stige i kurs med lavere renter til følge.

En fortsat aftagende inflation, stigende ledighed og mindre lønpres burde også presse renten nedad.

Løjer finanskrisen af, kan det være med til at banke renten på især realkredittens obligationer ned.

Højere rente
Men der er også stribevis af forhold, der hurtigt kan få renten til at stige. Til dem hører blandt andet:

Ny uro om den danske krone. Det vil tvinge Danmarks Nationalbank til at hæve renten, også selv om udviklingen går den modsatte vej andre steder.

Hastigt stigende aktiekurser og forventninger om et økonomisk opsving kan sende renten i vejret, eftersom mange så bliver mere risikovillige og flytter penge fra sikre obligationer til farligere investeringer, der giver større afkast.

Stigende priser på olie eller andre råvarer kan sende renten op, eftersom det vil skabe forventninger om, at inflationen igen blusser op.

De store og stigende underskud på de offentlige finanser i mange lande, der tilmed vokser i forbindelse med de økonomiske stimulanspakker, som er vedtaget i mange lande, er med til at skubbe renten op. Underskuddet skal nemlig dækkes ved at sælge statsobligationer, hvilket alt andet lige øger renten.

Øget konkurrence om indlån i bankerne taler for højere renter. Mange banker mangler penge og har problemer med at skaffe kapital, hvorfor de måske vil lokke med højere renter. En del banker er bange for at få tab og så stærkt optaget af at bringe deres balancer ned, at de siger nej til mange udlån, uden renten er tårnhøj.

Så der er meget, som taler både for højere og lavere renter. Der vil givet også ske mange helt uventede ting i det nye år, som kommer til at påvirke renten.

Rent held
Så det absolut bedste bud på, hvor renten ligger om tre, seks eller 12 måneder, er og bliver den aktuelle rente. Den indeholder summen af, hvad alle venter. Kommer der ny viden, nye informationer eller nye økonomiske nøgletal, bygges de ind i renten på brøkdele af et sekund.

Så nok holder eksperterne sig ikke tilbage for at forudse rentens fremtidige bevægelser; men det er og bliver rent held, hvis de får ret. Ingen kan nemlig sige noget som helst klippefast om rentens fremtidige bevægelser. Præcis det samme gælder i øvrigt, når det kommer til aktier, valutakurser, oliepriser og andre »varer«, der handles på store og effektive finansielle markeder.