Kampflygigant vil sende dansk droneindustri på himmelflugt

Innovationsfonden vil bruge ti millioner kroner til at udvikle droner, der kan flyve uden for synsvidde. Den investering kan blive overtrumfet af amerikansk kampflygigant, som vil æde sig ind på »det nye danske vindmølleeventyr«.

Amerikanske Boeing er parat til at investere langt mere end den danske stat i udviklingen af danske droner. Hvis altså Danmark beslutter sig for at købe kampfly fra netop Boeing-fabrikkerne.
Læs mere
Fold sammen

Køb vores kampfly, og vi skyder dollar i Danmarks droneindustri.

Sådan lyder den klare besked fra den amerikanske flyproducent Boeings strategiske direktør, Logan Jones, der over de seneste måneder har været motor i en amerikansk charmeoffensiv i det danske dronemiljø.

De danske droner er en lille brik i Boeings store lobbyarbejde for at vinde konkurrencen om den danske stats forestående køb af kampfly. En potentiel kontrakt til en værdi af op mod 30 milliarder kroner. For de danske droneproducenter vil investeringen komme på et vigtigt tidspunkt.

»En amerikansk investering vil være et kvantespring mod det, der kan blive Danmarks nye vindmølleeventyr,« lyder det fra administrerende direktør hos den danske droneproducent Sky-Watch, Henrik Bendixen.

Statskassen kommer til kort

Det er uvist, hvor og hvor mange penge amerikanske Boeing potentielt set vil investere i Danmark, men ifølge Logan Jones er der ingen tvivl om, at det vil sætte den danske stats egne investeringer i perspektiv.

I sidste uge satte Innovationsfonden ti millioner kroner af til at udvikle droneteknologien, så de flyvende robotter kan flyve sikkert, også når de forsvinder ud af syne. Målet er at gøre Danmark førende inden for droneteknologi. Det er den vision, Boeing vil sætte skub i, hvis de vinder konkurrencen om de danske kampfly. Vælger det danske forsvarsministerium at købe Boeings F-18 Super Hornet, vil det ifølge flyproducentens egne beregninger medføre en sidegevinst på 10.000 nye job blandt andet inden for droneindustrien.

Dertil kommer, at Boeing vil kunne anbefale danske Sky-Watch til den amerikanske regering, der tilfældigvis står og mangler 2.500 droner, tilføjer Logan Jones.

TV: Droner - hvornår kommer revolutionen?

 

Luftfartshistorie over Fyn

Siden forsommeren 2015 har Boeing optrådt flere gange i det danske dronemiljø. Første gang amerikanerne for alvor spillede med musklerne, var i slutningen af maj sidste år. Der sendte de deres såkaldte ScanEagle-drone i luften fra Hans Christian Andersen Airport lidt uden for Odense.

Foran omkring 100 tilskuere skød den fastvingede drone, der har et vingefang på tre meter, til vejrs, forsvandt ud af syne og skrev luftfartshistorie. Den ubemandede drone fløj nemlig som den første i Europa uden for synsvidde fra det sted, den blev afsendt.

»Det er uden tvivl et tegn på, at Danmark både vil og kan realisere sig som drone­nation,« siger Logan Jones, som også var til stede under testflyvningen.

På jorden under den flyvende robot var det meste af det danske dronemiljø samlet med tilbagebøjede nakker og store visioner.

Lykkes det at løse de tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer omkring droneflyvning ude af syne, venter der nemlig en helt ny industri.

En rapport fra Oxford Research peger på, at hvis Danmark bliver førende inden for udvikling af droneteknologi, kan det skabe 12-15.000 arbejdspladser i landet.

Og med verdens eneste målrettede droneuddannelse, et testcenter i verdensklasse på Fyn og en række samarbejdsprojekter mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv står Danmark stærkt som dronenation.

Kommercielle droner er nu ved at være så langt nede i pris, at analyseselskabet Juniper anslår, at det samlede salg af droner til kommercielt brug i 2016 vil ende på næsten 3,3 milliarder kroner. En stigning på 84 procent i forhold til sidste år. Dronerne kan anvendes til en bred vifte af opgaver lige fra bygningsinspektion over fotografering til gødning og såning i landbruget. Det er særligt, hvis dronerne kan arbejde autonomt, at de vil kunne gøre en forskel. Og forventningerne er derfor store til udviklingsprojektet »Free the Drones«, som Innovationsfonden i sidste uge offentliggjorde sin millioninvestering i.

»Hvis vi kan gøre dronerne i stand til selv at navigere, så har de et kæmpe potentiale til at kunne løfte en bred vifte af opgaver,« siger Brad Beach, leder af SDUs dronecenter, som står bag projektet.

Det er i stigende grad forbrugerorienterede løsninger, som driver udviklingen frem på droneområdet. Stadig er det dog de militære myndigheder, som sidder på de største fremskridt. I militæret er budgetterne langt større, og civile luftfartsregler betyder knap så meget.

Droner skal overvåge Grønland

En af producenterne bag militærets droner er nordjyske Sky-Watch. Den 27 mand store virksomhed producerer tre forskellige typer droner: Huginn, Heidrun og Cumulus. De anvendes primært af udenlandske myndigheder til forsvarsøvelser, efterforskning og redningsaktioner.

Sky-Watch er en af den danske dronescenes største spillere, og i december måned indgik de et udvidet samarbejde med ingen ringere end Boeing.

Flygiganten vil med samarbejdet invitere danskerne ind i sit teknologiske maskinrum, og sammen skal de to virksomheder både udvikle droner til klimaovervågning, søredning og patruljering på Grønland.

Lovgivningen udfordrer dog stadig både myndigheder og kommercielle aktører, idet de danske regler sætter en lang række begrænsninger op for flyvning med både kommercielle og private droner.