Med under 40 dage til det amerikanske præsidentvalg begynder det nu for alvor at knibe for Donald Trump, hvis han som siddende præsident skal kunne tage en coronavaccine med ind i valgkampen.
Forsinkelser og bump på vejen for to ud af de tre førende vaccineudviklere gør lige nu medicinalselskabet Pfizer til favorit i kampen om at komme hurtigst på markedet med en vaccine i USA, hvor over 200.000 mennesker har mistet livet til den frygtede virussygdom.