Kamp om 350 KPMG-kunder allerede i fuld gang

KPMG's kommende fusion med Ernst & Young (EY) er langt fra så problemfri som hidtil antaget.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.
Læs mere
Fold sammen

Selve fusionen glider uden tvivl igennem hos myndigheder og partnere, men den efterlader hundredvis af virksomheder baseret på KPMG’s internationale netværk over for et nyt revisorvalg. Således står mindst 350 virksomheder efter de kommende årsregnskaber over for nyvalg af revisor, når KPMG Dan­mark skifter til EY. Det har skabt en historisk mulighed for de øvrige store revisorer for at gafle de herreløse kunder, som i branchen kaldes importkunder. Det drejer sig om de kunder, KPMG har fået internationalt. Så mens det interna­tionale KPMG i øjeblikket arbejder på højtryk for at skabe en ny dansk revisionsvirksomhed, er konkurrenter som det nye EY, Deloitte og PricewaterhouseCoopers (PwC) allerede i fuld gang med kapre de tidligere KPMG-kunder.

KPMG og EY’s fusion vil allerede til foråret betyde, at mange selskaber antageligt vil skifte revisor. Der er ingen tvivl om, at de andre tre-fire store revisionsfirmaer vil se deres snit til at øge forretningen markant, både inden for lovpligtig revision og rådgivning. Under alle omstændig­heder vil der komme kamp om revisionskronerne. Så i første omgang ventes der fortsat pres på revisionshono­rarerne. Men i branchen er det også vurderingen, at den ændrede struktur i revisionsbranchen på sigt vil tage top­pen af konkurrencepresset – og måske betyde stigende revisionshonorarer.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 40.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her