Kamp mod forsvundne pakker

Internethandlen boomer, men undertiden dukker de bestilte varer ikke op hos køberen. Post Danmark og branchen arbejder på at begrænse pakkesvind.

Sidste år forsvandt omkring 49.500 pakker og breve hos Post Danmark. Det svarer til 0,00435 procent af alle sendte breve og pakker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Internethandlen ser ud til at slå alle rekorder i 2007 med en tredjedel flere køb end året før. Ikke alle når frem til køberne, men Post Danmark og Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) arbejder på at begrænse svindet. Indsatsen har allerede båret frugt, men der er stadig pakker, som forsvinder.

- Vi har haft et samarbejde med FDIH, og det har hjulpet betydeligt. Vi er nede på, at det kun er promiller, der forsvinder, siger sikringschef i Post Danmark Ebbe Andersen.

Sidste år forsvandt omkring 49.500 pakker og breve hos Post Danmark. Det svarer til 0,00435 procent af alle sendte breve og pakker.

Morten Kamper, der er direktør i FDIH, mener dog stadig, at tallet kan komme endnu længere ned. Det er især sælger cd'ere, dvd'ere og computerspil, der aldrig når frem.



/ritzau/