Kaj Holger som rollemodel for iværksættere

Krøniken skyder helt ved siden af i den reaktionære måde den præsenterer iværksætterne i serien på.

Krøniken er slut, men Kaj Holger lever videre.

Som figur er Kaj Holger blevet folkeeje - en del af vores fælles begrebsverden og af vores sprog. Indtil et nyt dominerende "brand" bliver konstrueret af TV Drama eller andre konceptmagere, vil enhver forstå, hvad "en Kaj Holger" er, nemlig Mads Skjerns afløser i vores kollektive bevidsthed om den usympatiske forretningsmand, der får sin fortjente straf til sidst.

I Krøniken skildres Kaj Holgers storhed og fald som professionel virksomhedsleder og familiemenneske og det i en blandet odeur af socialrealisme og Morten Korch film, hvor Kaj Holger i sidstnævnte kunne være den onde mand med vekslen.

I Krøniken præsenteres iværksætteri og innovation - skildret gennem Kaj Holgers reaktionsmønster - som en obskur blanding af psykopati, selvovervurdering og halvsvindel. Innovatørerne er - i modsætning til socialdemokrater (!) - skadelige elementer, det gælder om at afsløre og få sat en effektiv stopper for.

Det paradoksale er, at Kaj Holger på den ene side nurser iværksætterne - og derved fremavler deres usympatiske egenskaber - for derefter at vende dem ryggen, fordi hans trods alt borgerlige moralbegreber overvinder hans grådighed.

Først var der den kreative Erik, der bragte Bella helskindet gennem "the infliction point", da paradigmet skiftede: En initiativrig fantast ude af stand til at tage vare på sit eget liv og med den dér freudianske trang til at vinde faderens respekt, som nogle mener kendetegner iværksættere.

Iværksætteren Erik er afgjort ikke nogen god samfundsborger. Kaj Holger sørger for de nødvendig benspænd, og Erik går sin fortjente undergang i møde.

Henrik er smart, fordi han - i modsætning til Erik, der higede efter accept - kun tænker på penge.

Iværksætteren Henrik bruger lumpne tricks - alt fra tyggegummi i lodningen af TV apparater til assurancesvig. Henrik er skrupelløs, cool på den ufede måde, overfladisk.

Iværksætteren Henrik er i modsætning til sin far en vindertype og derfor - i Krønikens personskildring - usympatisk. Sandsynligvis billiger Kaj Holger ikke Henriks metoder, selvom svaret blafrer i vinden.

Kaj Holger fremstilles som den forsigtige, autokratiske, lidt latterlige skikkelse, der omgiver sig med middelmådige medarbejdere. De to næste generationers iværksættertyper, Erik og Henrik, demonstrerer en anden lederstil båret af et andet, moderne menneskesyn, men ikke stort bedre.

Ingen af de tre arketyper af iværksættere er i Krønikens optik regulære, helstøbte mennesker, der skaber værdi for samfundet sammenlignet med det øvrige persongalleri i fortællingen.

Kaj Holger og hans maskuline aspiranter duer ikke som rollemodeller for iværksættere, men tjener til at bekræfte - heldigvis - stadig færre danskeres forestilling om, at innovatører og iværksættere er en slags abnormiteter!