Kæmpestore kraftværker sat til salg

Svenske Vattenfall vil på ny forsøge et salg af sine tre store kraftvarmeværker herhjemme, som til sammen står for 24 procent af den danske kraftværkskapacitet.

Amagerværket, som blandt andet leverer varme til store dele af København, er et af de tre store kraftværker, som den svenske energikoncern Vattenfall gerne vil af med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Svenske Vattenfall forsøger igen at få solgt sine tre store kraftvarmeværker herhjemme – Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket. Det sker blot et år, efter at Vattenfall droppede at sælge kraftværkerne, fordi man ikke kunne opnå en god nok pris.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger er medarbejderne i Vattenfall Danmark blevet orienteret i denne uge om planerne, men det er fortsat uvist, om det denne gang vil lykkes at finde en køber, der vil betale den anslåede pris på omkring fire milliarder kroner.Vattenfalls direktør i Danmark, Jørgen Nielsen, er ikke særligt meddelsom:

»Jeg har ikke nogen kommentarer,« siger Jørgen Nielsen, som dog ikke afkræfter, at medarbejderne er blevet orienteret.

En kostbar investering

Vattenfalls ejerskab af de tre kraftvarmeværker går tilbage til før fusionen mellem DONG og Elsam i 2005, hvor Vattenfall ejede 35 procent af Elsam. Ejerandelen kostede i sin tid Vattenfall 8,5 milliarder kroner, og ved fusionen var de tre kraftværker hovedbetalingen, da Vattenfall blev købt ud.

Det har dog været svært for Vattenfall at få en god forretning ud af kraftværkerne. Der er ifølge Berlingskes oplysninger taget store nedskrivninger på kraftværkerne, ligesom forretningen har givet underskud. Vattenfall er derfor villig til at sælge til en noget lavere pris end værkernes værdi i 2005.

Kilder i branchen vurderer, at kraftværkerne bliver svære at sælge for en god pris, men nævner den tyske energigigant E.ON som en mulig køber.

Siden den strandede salgsproces i 2010-2011 er kul- og CO2-priserne faldet markant, hvilket har gjort økonomien i kulkraftværker bedre, ligesom E.ON har brug for ekstrakapacitet, der kan sendes til Nordtyskland som erstatning for atomkraft, der er under afvikling i Tyskland.

»Vi er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, at Vattenfall sætter sine kraftværker til salg igen. Men hvis vi får en direkte henvendelse med et tilbud, så vil vi selvfølgelig forholde os til det,« siger Henrik Rasmussen, direktør i E.ON Varme.

Kommunerne er en joker

Af andre potentielle købere nævnes det finske energiselskab Fortum, mens tyske RWE og franske EDF vurderes at have geografisk fokus for langt væk fra Danmark.

Der er stor uenighed om, hvorvidt kapitalfonde eller pensionskasser kan være interesserede, da en investering i kraftværker bestemt ikke er risikofri, og næppe vil give et afkast, som vil være tilfredsstillende risikoen taget i betragtning.

Da salgsprocessen kørte sidst, var en amerikansk kapitalfo    nd dog langt i forhandlingerne, men parterne kunne altså ikke mødes.

Endelig peger en række kilder på kommuner som en mulig køber, fordi så stor en del af produktionen på kraftvarmeværkerne er fjernvarme. Andre har dog sværere ved at se kommuner drive så store kraftværker.En udfordring er også, at kulkraft trods økonomiske fordele i øjeblikket næppe vil være populære på den lange bane grundet Danmarks grønne energiambitioner.

Vattenfall fokuserer i sin nuværende strategi på sine aktiviteter i Holland, Tyskland og på hjemmemarkedet i Sverige, og det var også årsagen til, at kraftvarmeværkerne i Danmark blev sat til salg i 2010 sammen med Vattenfalls aktiviteter i Belgien, Finland og Polen. Aktiviteterne i Belgien, Finland og Polen er blevet solgt, mens der i Danmark kun er blevet solgt de to mindre kraftværker i Hillerød og Helsingør.