Store demonstrationer foran 18 af den tyske bilkoncern Volkswagens arealer i Tyskland lagde torsdag ekstra pres på ledelsen forud for bestyrelsens beslutning om en kæmpe spareplan, som kan lukke fire fabrikker i Tyskland og koste op til 100.000 stillinger, samtidig med at der skæres ned på antallet af bilmodeller.

De fagforeninger, der repræsenterer koncernens ansatte, kræver nu, at topchef Oliver Blume senest fredag klart fortæller, hvor der skal spares. Hvis det ikke sker, truer de med, at de ansatte vil gå til medarbejdermøder og dermed stoppe deres arbejde.