Kæmpe opgør på vej i OW Bunker-sagen: Banker stævnes for millioner

En stor gruppe danske, institutionelle investorer med mægtige ATP i spidsen retter nu kanonerne mod Morgan Stanley og Carnegie, der var bankerne bag OW Bunkers børsnotering. Gruppen mener, at bankerne har medvirket til at vildlede investorer.

Foto: Kasper Palsnov

En stor gruppe danske investorer med ATP i spidsen går nu også efter emissionsbankerne Morgen Stanley og Carnegie for at få dækket deres tab på 767 mio. kr. efter OW Bunkers spektakulære konkurs i efteråret 2014. De 24 investorer har tidligere sagsøgt den tidligere ledelse i OW Bunker, den tidligere bestyrelse, det konkursramte OW Bunker-selskab samt storaktionæren Altor, der ejede OW Bunker op til børsnoteringen.

»Konsortiet har valgt at udvide kredsen af sagsøgte til også at omfatte emissionsbankerne Morgan Stanley og Carnegie. Det sker på baggrund af nye oplysninger i et omfattende bilagsmateriale fra konkursboet, som vi først i foråret har fået adgang til. Det er vores vurdering, at bankerne har haft kendskab til OW Bunkers spekulationsaktiviteter, og at bankerne har medvirket til at vildlede investorerne. På den baggrund kan de efter vores vurdering gøres erstatningsansvarlige,« siger Tomas Krüger Andersen, juridisk chef i ATP’s investeringsafdeling, i en pressemeddelelse.

Flere søgsmål har det seneste stykke tid fået lagt enten flere spillere eller flere penge til. Først på måneden kom det frem, at konkursboet efter OW Bunker nu går efter at hæve søgsmålet mod kapitalfonden Altor og revisionshuset Deloitte med yderligere 1,8 mia. kr. - så det rammer 2,2 mia. kr. til sammen. Konkursboet har dog ikke sagsøgt emissionsbankerne, mens ATP-gruppen ikke har sagsøgt Deloitte. Begge grupperinger har dog annonceret, at deres søgsmål eventuelt kan blive udviddet.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen skriver i en kommentar:

»Danske institutionelle investorer mener nu, sammen med de private investorer, at have så god en case mod Morgan Stanley og Carnegie, at de søger om at få 767 mio. tilbage. Havde det været i USA, ville man ikke diskutere skyldsspørgsmålet, men givetvis være i gang med at udmåle hvor meget forliget skulle lyde på. I den henseende har vi endnu meget at lære i Danmark,« skriver Per Hansen, der lufter muligheden for, at man kan indefryse investeringsbankernes honorarer i 12 måneder efter børsnoteringen for i højere grad at sikre, at bankerne kan blive gjort ansvarlige for prospekterne.

»Ved at indefryse IPO honoraret i en periode signalerer man, at det har en konsekvens enten af fortie oplysninger, hvis det er det, som er relevant, eller ikke at være dygtige og grundige nok. Efter 12 måneder aktiesejlads i smult vande, kan pengene frigives.«

OW Bunker var et dansk oliehandelsselskab, der krakkede få måneder efter sin børsnotering i København. Selskabet blev ramt af en påstået svindelsag i datterselskabet i Singapore, Dynamic Oil Trading, samt fra et kæmpetab på spekulation i olieprisens udvikling. Søgsmålene mod OW Bunker og aktørerne omkring børsnotering fokuserer først om fremmest på, at selskabet ikke tegnede et retvisende billede af virksomheden i det prospekt, der ledte op til børsnoteringen. Derudover er der rejst nogle relativt mindre krav fra investorer, som ikke mener, at OW Bunker informerede børsmarkedet tids nok, da det gik op for ledelsen, hvor grælt det stod til i OW Bunker.

Morgan Stanley ønsker ikke at kommentere søgsmålet.

Carnegie har noteret stævningen.

»Vi kender ikke detaljerne i stævningen, fordi vi endnu ikke har fået en formel henvendelse. Men som vi har sagt flere gange efter OW Bunkers konkurs i 2014, så er vi sikre på, at vi har alle nødvendige rutiner, standarder og de rette folk til at gennemføre børsnoteringer,« hedder det i en mail fra Carnegies pressechef Rickard Buch.