Kæmpe Maersk-felt havde været dødfødt i Danmark

Forholdene for olieselskaber i Danmark er så meget dårligere end i Storbritannien, at Maersk Oil ikke havde udviklet sit 30 mia. kr. Culzean-felt, hvis det havde ligget i Danmark.

Det britiske gasfelt Culzean skal efter planen producere i mindst 13 år. Havde feltet ligget i Danmark, var det ikke blevet til noget. Illustrationen viser, hvordan platformen kommer til at se ud, når den er færdigbygget. Fold sammen
Læs mere

Det er de små marginaler, der afgør, hvor stor olierigdom Nordsøstaterne har. Havde den danske nordsøgrænse for eksempel ligget nogle ganske få kilometer længere mod nord, havde en betragtelig del af de norske olie­kroner tilflydt statskassen i København i stedet for Oslo.

Men geografi er ikke den eneste variabel i det store oliespil; rammevilkår spiller også en stor rolle. Det gælder også for Maersk Oil og selskabets Culzean-felt, som der investeres knap 30 mia. kr. i, og som efter forventningen begynder at producere olie i 2019. Havde det britiske felt rent hypotetisk ligget i Danmark med dertilhørende rammevilkår, havde Maersk Oil vendt ryggen til milliardprojektet, fortæller topchef i Maersk Oil, Jakob Thomasen, til Berlingske.

»Hvis man forestiller sig, at Culzean­-fundet var gjort på dansk sokkel med de danske rammevilkår, så havde vi ikke udbygget det. Det havde ikke været økonomisk muligt for os,« siger Jakob Thomasen. »Det er alment kendt, at der er mere favorable vilkår i Storbritannien, og at de er blevet bedre. Den tax break, som de gennemførte sidste år i Storbritiannien, var afgørende for, at vi kunne videreføre projektet.«

Culzean-feltet (udtales som navnet Jolene, men med K) er det største gasfelt, der er opdaget i den britiske del af Nordsøen i ti år og vil kunne producere nok gas til at dække fem procent af gasforbruget i hjemlandet. Det er med andre ord en kæmpe, også efter danske standarter. Culzean rummer, hvad der svarer til 250-300 millioner tønder olie – til sammenligning var det forventet, at DONGs problemfelt Hejre, der blev kaldt en ny æra i Nordsøen, ville indeholde fossile brændsler svarende til 170 millioner tønder olie.

Dialog om Tyra

Usikkerheden om Hejre er dog til at føle på, efter at DONG har opsagt kontrakten med de to leverandører af olieplatformen, og som et ekstra søm i den danske olie­-gas-kiste meddelte Maersk Oil tidligere på ugen, at man lukker det enorme gasfelt Tyra fra oktober 2018, hvis ikke der findes en økonomisk rentabel løsning for det nedslidte felt. Maersk Oil er i dialog med myndighederne om, hvad der kan gøres, og spørger man Jakob Thomasen, behøver det ikke være en decideret skattelettelse til olieselskaberne.

»Jeg tror, at inspirationen i Danmark skal være, at der kan findes en eller anden form for intensivering. Det behøver ikke være en skattelettelse, men kan også være en omlægning af, hvordan vi fradrager investeringer. Der kan man kigge på Storbritannien, men man behøver ikke følge dem. Forholdene er anderledes i Danmark, og jeg ville sagtens kunne forstå, hvis regeringen foretrækker at lave noget, der er skræddersyet til danske forhold,« siger Maersk-topchefen.

Løsning lurer

Flere partier i rød blok har dog set med nogen skepsis på at skulle ændre forholdene for olieselskaber i Nordsøen, men tidligere på ugen fortalte skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, at regeringen er i ­dialog med olie- og gasselskaberne, men at det endnu var for tidligt at sige, hvad en eventuel løsning vil indeholde.

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, har tidligere udtalt, at regeringen er optaget af at sikre så gode rammevilkår for branchen, at brændslen også kommer op af undergrunden, og flertallet for sådan en plan kan meget vel være til ­stede i Folketingssalen.

Som Berlingske i november kunne fortælle, så er samtlige partier i blå blok klar til at se på rammevilkårene for olie- og gas­sektoren efter det store olieprisfald.

»Det er ikke noget, vi skal gøre for at tilgodese olieselskaberne – vi skal gøre det for at tilgodese Danmark og de mange olieansatte. På den måde kan det godt give mening at opdatere rammevilkårene,« sagde Hans Kristian Skibby, der er erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, ved den lejlighed.