Kæmpe klimaopgave venter forude

Danmark havde selv bedt om det, og nu skal der leveres. Da ministre fra de europæiske medlemslande mødtes i efteråret 2014, pressede Danmark på for at få så ambitiøse mål for reduktionen af drivhusgasudledning som muligt. Kravet endte på 40 pct. frem mod 2030, og det blev samtidig vedtaget, at landene med den største velstand også skulle bære den forholdsmæssigt største del af reduktionerne.

Disse aftaler leverede EU-Kommissionen på i går, hvor man spillede ud med, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser i transportsektoren, fra bygninger og i landbruget med 39 pct. Det tredjehårdeste krav i hele EU.

Måltallene tager kun i begrænset omfang hensyn til, hvor langt de 28 EU-medlemslande hver især er i den grønneomstilling. Derfor skal de 39 pct. formentlig høstes blandt nogle meget højthængende frugter. Særligt landbruget har set frem til onsdagens udmelding med gru, og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) deler sektorens bekymringer.

»Jeg er bekymret for fødevareområdet og landbrugsområdet. Det fylder ganske meget i Danmark og betyder rigtig meget for den danske samfundsøkonomi. Jeg er dog overbevist om, at vi nok skal klare udfordringerne særligt gennem teknolgiudvikling, og landbruget har tidligere vist, at man har kunnet reducere sin udledning markant,« siger ministeren.

Lave frugter i hjemmet

Landbrug & Fødevarer vurderer, at det kan koste dyrt på landbrugsproduktionen, hvis sektoren skal leve op til de nye krav fra EU. Det er dog den brede forventning i erhvervslivet og i energikredse, at Christiansborg vil holde hånden over landmændene og lade bygningsmassen samt transportsektoren tage de største bidder af reduktionen.

Landbruget udgør imidlertid en meget stor del af den ikke-kvotebelagte udledning, og derfor skal der ganske voldsomme tiltag til i transport- og boligsektoren.

EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag sit udspil til, hvor meget de såkaldte »ikke-kvotebelagte sektorer« skal bidrage til at nedbringe udledning af drivhusgasser med. EU-landene skal ikke bidrage lige meget, da man fordeler byrden efter landenes velstand. Derfor har Danmark fået et højt reduktionskrav på 39 pct. i forhold til år 2005.
»Ikke-kvotebelagte sektorer« dækker over den del af samfundet, der ikke allerede er dækket af det europæiske handelssystem for CO2-kvoter (ETS), der dækker elproduktion og større industrianlæg. Uden for ETS står blandt andet biler, boliger og bønder, som er den populære betegnelse for transportsektoren, den danske bygningsmasse og landbruget.
Da Danmark allerede inden 2005 har lavet store reduktioner i udledningen af drivhusgasser, bliver det svært at nå det høje reduktionskrav. Særligt inden for landbruget ventes det at blive dyrt og koste produktion, hvis kravene bliver for hårde. Regeringen kan imidlertidig selv vælge, hvor meget de enkelte sektorer skal bidrage med. Derfor er det forventningen, at transport- og bygningssektorerne vil bidrage forholdsvis mere end landbruget.
Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt håber på, at Danmark kan gøre brug af en række såkaldte fleksiblitetsmekanismer for at reducere den direkte udledningsreduktion, som Danmark skal tage på sig. Disse mekanismer kan blandt andet sættes i værk ved at købe CO2-kvoter, men det er den brede foreventning, at sådanne manøvrer kun vil kunne bidrage ganske lidt til reduktionen.

FOLD UD

De lavesthængende frugter findes formentlig i sidstnævnte. Fordi mange danske boliger opvarmes gennem store fjernvarmeanlæg, indgår cirka 50 pct. af boligmassen allerede i den kvotebelagte sektor, som altså ikke er en del af ovenstående reduceringskrav på 39 pct. Flere aktører peger på, at man relativt let kan flytte flere boliger over i CO2-kvotesystemet ved at få små fjernvarmeværker over på f.eks. solfangere. De næstlaveste frugter hænger også på boligområdet og består af at få udfaset oliefyr med andre løsninger som fjernvarme, jordvarme eller eldrevne varmepumper.

»Hvis vi kan få flere oliefyr- og naturgaskunder over på fjernvarmen, vil det være muligt at reducere CO2-udledningen markant, da fjernvarmen har et betydeligt lavere CO2-udslip end olie og naturgas,« siger vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

Transporthovedpinen

Reduktionerne i boligsektoren er dog ikke nok til at imødekomme hele det danske reduktionskrav på området, og der vil derfor være behov for, at transportsektoren bidrager danske betragteligt.

EU-Kommissionen peger på, at der blandt andet bør ske en udvidelse af brugen af biobrændsel, som skal dække 15-17 pct. af det samlede energiforbrug til transport i unionen i 2030. Denne løsning taler FDM, der repræsenterer danske bilejere, også varmt for.

Det er dog formentlig ikke nok at blande ekstra biobrændsel i benzinen, og hos den liberale tænketank Cepos mener analysechef Otto Brøns-Petersen, at byrden på Danmark er så hård, at der politisk må arbejdes for at få hele transportsektoren ind under kvotesystemet:

»Det kunne virkelig batte noget, og det er relativt let at gøre. Man kan bare bede benzinselskaberne om at købe kvoter, og så lægger de omkostningen oven i benzinprisen,« siger han.

Hos Dansk Energi foretrækker man dog elbiler som en løsning på problemet. Beregninger, som organisationen har lavet, viser, at potentialet i at erstatte alle landets benzinbiler med elbiler vil kunne dække to tredjedele af det samlede danske reduktionsbehov uden for kvotesektoren i år 2030. Men da biler ofte er på vejene i 15 år, er handling påkrævet:

»Kravet fra EU er virkelig en påmindelse om, at vi skal i gang,« siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Forsynings-, energi-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt vil endnu ikke sætte konkrete sektorer eller tiltag på de kommende reduktioner, men han understreger, at man vil se på alle muligheder.

»Det er helt afgørende for os, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne bliver bevaret, og at nye tiltag ikke koster arbejdspladser,« lyder det fra ministeren.