Kabinepersonale positiv på ledelsesforslag

Besparelses-forslag i kabinepersonlat sendt til lynafstemning hos medlemmerne via SMS og mail.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Kabinepersonalet sendte tirsdag et forslag til lynafstemning hos medlemmerne om den besparelse, som SAS ledelsen ønsker. Samtidig markeres, at der er tale om en varig besparelse. Det skriver nyhedsbrevet Take Off.

"Bestyrelsen for kabinepersonalet i SAS sendte tirsdag en opblødning af hidtidige standpunkter ud til medlemmerne til lynafstemning via mail og sms. En urafstemning, som skal være afsluttet på fredag, tre dage før bestyrelsen træder sammen for at se på ledelsens endelige spareplan, hvor SAS Danmark skal spare 200 mio. kr. i år, skriver Take Off.

Det har længe set ud som om kabinepersonalets stilling var værste hurdle. Dels fordi bestyrelsen i CAU mente, at seks procent var det rigtige. Dels fordi det blev mødt med modkrav om gyldighed indtil forårets overenskomstforhandling.

Nu skal medlemmerne stemme om et forslag, hvor besparelsen er syv procent (inklusive tillæg), som ledelsen har ønsket. Samtidig fastslås det, at det er en varig nedskæring i lønnen. Også en klar indrømmelse.

"Om kabineforeningen fastholder kravet om eksklusive rettigheder vides ikke. Men det er næppe sandsynligt. Til gengæld er der efter, hvad Take Off erfarer heller ikke i ledelsens udspil tale om at tage fremmed arbejdskraft ind fra tredje land uden for Skandinavien," skriver nyehdsbrevet.

RB-Børsen