Kåre Schultz i benhård kamp med tiden: Gigantisk gæld skræmmer investorer

Kåre Schultz er kommet i menneskehænder i Israel.

Efter en gylden og meget succesfuld tid som førstemand i Lundbeck er den 57-årige topchef havnet i et vakuum i medicinalgiganten Teva.

Kåre Schultz skabte i sin tid i Lundbeck en større kursfest og opnåede stjernestatus i det danske medicinalselskab, men efter 18 måneder som topchef i Teva har den danske topchef ikke formået at gentage succesen.

Når Kåre Schultz ikke er lykkedes med at kaste guldstøv over de hårdt prøvede aktionærer i Teva skyldes det, at den israelske medicinalkæmpe tumler rundt med en skræmmende stor gældspukkel på omkring 180 milliarder kroner.

Sådan lyder hovedpersonens egen forklaring på den manglende aktieoptur i Teva.

»Jeg tror, at den grundlæggende forskel er, at der i Teva er en meget stor gæld, hvilket skaber en større usikkerhed om fremtidsudsigterne. I selskaber med meget lille gæld slår indtjeningen igennem med det samme, hvis man forbedrer situationen. I Teva skal man tage højde for, at der er en stor gæld, hvilket gør det sværere for investorer at gennemskue, om de tror, at selskabet er på rette vej,« siger Kåre Schultz.

I august 2018 nåede Teva-aktien under Kåre Schultz et foreløbigt højdepunkt, men er siden faldet med omkring 40 procent frem til i dag.

For Kåre Schultz og Teva giver det især ridser i lakken, at selskabets såkaldte gearing er steget kvartal for kvartal. Det betyder kort fortalt, at selvom den danske topchef har nedbragt gæld for flere milliarder dollar, er risikoen i Teva på papiret steget i Kåre Schultz’ regeringstid.

I årets første kvartal havde Teva en gearing på 5,45, hvilket vil sige, at gælden i selskabet er næsten fem en halv gange så stor som driftsindtjeningen.

Det er et nærmest uhørt højt tal for et stort internationalt børsselskab.

At det går den gale vej på det parameter skyldes helt grundlæggende, at omsætningen af Tevas kronjuvel, sclerose-midlet Copaxone, skrumper voldsomt. Det israelske selskab er her blevet ramt af smagen af sin egen medicin, da årsagen til den store salgsderoute er, at kopiproducenter har presset Tevas medicinske trækhest ud på sidelinjen.

»Salget af Copaxone er faldet meget, hvilket betyder, at indtjeningen på Copaxone, som er meget, meget profitabel, er dykket markant. Det har ikke været muligt fuldt at kompensere med omkostningsreduktioner, hvilket heller ikke har været planen. Da jeg begyndte i jobbet var vurderingen, at vi kunne reducere omkostningerne med omkring tre milliarder dollar, hvilket svarede til en reduktion af bemandingen på 25 procent. Vi kunne ikke gøre mere, for hvis vi prøvede på det, ville forretningen i teorien risikere at falde fra hinanden,« siger Kåre Schultz.

Kæmpegæld skræmmer investorer

Kort efter sin ankomst i Teva i november 2017 gik Kåre Schultz direkte til angreb på selskabets gigantiske gældsbjerg med en forkromet genopretningsplan, der skulle få den faldne kæmpe på fode igen.

Det helt korte referat af danskerens plan lyder sådan her: Der skal spares 19 milliarder kroner, der skal fyres 14.000 medarbejdere, der skal lukkes omkring 25 fabrikker – alt sammen inden for to år.

Planen blev omgående mødt med heftige protester fra flere hundrede Teva-ansatte, der svarede igen med vejblokader og strejker. Efter flere dages voldsomme demonstrationer i Israel blev Kåre Schultz bedt om at stå skoleret hos premierminister Benjamin Netanyahu.

Kort inde i 2018 stod det klart, at Kåre Schultz havde vundet stillingskrigen i Israel og dermed kunne trumfe sin gigantiske spareplan igennem og slippe sin store sparegrønthøster løs.

Siden har den danske topchef haft fuld fokus på at få vendt den finansielle stilling i den israelske kopigigant.

I jagten på nye indtægtskilder har Kåre Schultz blandt andet blæst til angreb på netop den type diabetesmedicin, som Novo Nordisk i stor grad baserer sin fremtid på.

For investorerne i Teva har Kåre Schultz’ offensiv dog ikke givet pote.

Teva er den mest populære udenlandske aktie hos private danske investorer, og flere har formentlig købt ind i aktien, fordi de troede, at du kunne gøre det samme, som du gjorde i Lundbeck. Det er bare ikke sket. Hvorfor ikke?

»Min opgave er primært at optimere indtjeningen mest muligt. Det er også det, jeg gør. Vi har en plan, hvor vi når alle de mål, vi har sat os. Hvordan, det så forplanter sig til aktiemarkedet, er altid usikkert. Det er meget op til den stemning, der er blandt investorerne, som også er påvirket af mange andre forhold end den kortsigtede præstation i selskabet. Du må nok hellere spørge nogle investorer om, hvad der gør, at de enten synes, at det er en god eller dårlig idé at investere i Teva.«

Et helt konkret eksempel på en kritisk indstilling til Tevas aktie kommer fra det store finanshus J.P. Morgan, som er forbeholden over for din fortælling og savner sigtbarhed i kerneforretningen. Hvad er dit svar på den kritik?

»Jeg tror simpelthen, at man må sige til investorerne, som det også har været klart fra begyndelsen, at gælden er så stor, at det tager adskillige år at få den under kontrol. Hvis man vil være helt sikker i sin sag i forhold til, hvilken vej det går, så er man nødt til at være tålmodig og vente til, at alle tallene vender rundt i takt med, at gælden bliver nedbragt,« siger Kåre Schultz.

Budskabet fra den danske topchef lyder helt basalt, at han har stor forståelse for, at investorerne har brug for mere klarhed og ikke bare kaster sig over Teva-aktien, fordi han giver sit ord på, at blødningen i den blegnede kopikæmpe er stoppet.

»Når vi går ud og siger, at 2019 er det dårligste indtjeningsår, hvorefter det bliver bedre til næste år, vil gearingen blive forbedret løbende fra begyndelsen af næste år. Der tror jeg, at der er mange investorer, som godt lige vil se tallene, før de tror på det. Det er ikke nok, at jeg bare forklarer dem, at det er planen. Det er sådan set forståeligt nok,« siger Kåre Schultz.

Kåre Schultz trækker kongeløn

Om den danske topchef formår at vinde markedets tillid og vende skuden i Teva, må tiden vise.

Det er dog hævet over enhver tvivl, at Kåre Schultz tager sig særdeles godt betalt for at gøre forsøget.

Ifølge Tevas indberetninger til det amerikanske børstilsyn har du på 14 måneder i Teva fået en samlet lønpakke på omkring 330 millioner kroner. Kan du forstå, hvis helt almindelige mennesker synes, at det er en meget, meget voldsom hyre?

»Ja, det kan jeg godt forstå. Det er en meget høj betaling. Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, at det er underligt. Men det svarer jo lidt til, hvis du er rigtig god til en sportsgren og bliver hyret til at spille for et hold, der har brug for dig, så betaler de jo også nogle eksorbitante summer for det. Det er et udtryk for, at der er fri prisdannelse på international arbejdskraft.«

Hvis man kigger på din lønpakke i sammenhæng med manglen på en positiv udvikling i Tevas aktiekurs, er du så mere udsat i jobbet, end du ellers ville være?

»Det må andre vurdere. Da jeg begyndte i jobbet, tror jeg, at aktiekursen lå på omkring 11 dollar. Der var en risiko for, at firmaet ville gå konkurs. I dag er situationen stabiliseret, så indtil videre har jeg forhåbentlig været pengene værd,« siger Kåre Schultz.