Kåre Schultz blæser til angreb på Lundbecks storsællert

Lundbeck
(Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceiticals, der fokuserer på kopimedicin, har onsdag lanceret sin generiske version af Lundbecks epilepsimiddel, Sabril, i USA.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det israelske selskab, som har Kåre Schultz, den tidligere chef for Lundbeck, som nuværende topchef.

»Denne lancering repræsenterer en bemærkelsesværdig tilføjelse til vores generiske portefølje og understreger vores engagement i at sikre, at patienter med komplekse kroniske lidelser har flere behandlingsmuligheder,« udtaler Brendan O'Grady, direktør med ansvar for Nordamerika i meddelelsen.

Tevas tablet er den første generiske version af Sabril til at blive solgt på markedet i USA, oplyser selskabet, der samtidig kan fortælle, at der ifølge en opgørelse fra november sidste år bliver solgt for 180 mio. dollar årligt af Sabril-tabletter i USA.

Lundbecks Sabril gik af patent i 2017, og Teva fik tilbage i midten af januar i år godkendt sin generiske version af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

/ritzau/FINANS