Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Antallet af ansatte i Jyske Bank-koncernen skal ned. Det fortæller ordførende direktør Anders Dam, som erkender, at der i forhold til størrelsen er markant flere ansatte i realkreditinstituttet BRFkredit, som han købte i februar, end hos konkurrenterne Realkredit Danmark (RD) og Nordea Kredit.
I alt har BRFkredit 844 ansatte, mens Jyske Bank ved udgangen af første kvartal beskæftigede 3.792. Men antallet skal ned, varsler Anders Dam.
»Vi har indført et ansættelsesstop i hele koncernen, og det er udtryk for, at vi skal lidt ned i medarbejderstab,« sagde han, da hans nyerhvervede realkreditselskab i sidste uge leverede et minus på 653 millioner kroner efter første kvartal.
Forklaringen på den store medarbejderstab er, understreger Anders Dam, at BRFkredit fungerer som et selvstændigt selskab med egen distribution, mens RD distribuerer via Danske Bank og Nordea Kredit på samme måde via sin moderbank.
Anders Dam fastholder, at der, som tidligere udmeldt, kan hentes synergier for 300 mio. kr. i form af omkostningsbesparelser.
»Det er der ikke forandret på. Men hvordan eller hvornår, det kommer til at ske, det har jeg ingen bemærkninger til,« siger han.
Dermed er tonen en anden i forhold til ved sammenlægningstidspunktet, hvor Jyske Bank meldte ud, at der kunne tages stilling med medarbejdersammensætningen, så snart de formelle godkendelser var faldet på plads. Selv om købet blev godkendt af konkurrencemyndighederne den 30. april, er Jyske Bank imidlertid ikke klar til at løfte sløret for mulige omlægninger. Det samme gælder muligheden for at droppe den selvstændige distribution og i stedet implementere en én-strenget model ligesom konkurrenterne.
»Nu vil vi jo gerne lære organisationen godt at kende, inden vi tager stilling til noget dér,« siger han.Det virker som et oplagt sted at hente synergier?
»Det vil jeg ikke kommentere på udover det, jeg har sagt,« siger Anders Dam, som fastslår, at bankens distribution går på to ben.
»Vi har en to-banet strategi, fordi vi har de her meget konkurrencedygtige produkter på Jyske Banks palette, og så har vi BRF. Så ønsker du kun at være realkreditkunde i koncernen, så er det BRF, og ønsker du også at have dit bankengagement her, så er det Jyske Bank. Sådan er det,« siger Anders Dam.
En ting, der står klart, er, at Jyske Bank trækker stikket på BRF Bank, som ikke har har haft sorte tal på bundlinjen siden 2007. Det vil betyde rokader på tværs af den nye større Jyske bank-koncern.
»Vi har jo sagt, at BRF Bank skal lukkes ned og det betyder, at den skal sammenlægges med Jyske Bank. Dér har vi nogle vurderinger i øjeblikket, om vi skal køre det ud via filialnettet altså i afdelingerne, eller om vi skal gøre det via Finansbanken. De drøftelser pågår, og så er det klart, at så skal de folk skifte stilling,« siger Anders Dam,