Jyske Bank slår alarm: Bankkunder rammes hårdt af indgreb

Bankerne er også omfattet af indgrebet mod afdragsfrihed, og det er der mange problemer i, oplyser Jyske Bank-koncernen. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser, at han har lyttet for meget til realkredittens lobbyister.

Fra Jyske Bank-bossen Anders Dams hovedsæde i Silkeborg ser man med stor bekymring på Finanstilsynets forslag, som med bankdirektør Niels Erik Jacobsens ord vil ramme banksektoren hårdt. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankerne har tabt et stort slag i det omdiskuterede indgreb mod afdragsfrihed. Det frygter især Jyske Bank, som stiller sig meget kritisk over for de begrænsninger på bankernes låneadfærd, der er en del af Finanstilsynets nye såkaldte Tilsynsdiamant, som bl.a. skal få realkreditten til at skrue ned for de afdragsfrie realkreditlån, som er så populære hos danskerne.

Helt usædvanligt går Jyske Bank nu ud med advarslen inden bankernes fælles talerør, Finansrådet, er nået til enighed om et høringssvar.

Centralt i advarslen står, at Finanstilsynet imødegår, at risikable lån flytter fra realkreditten over i pengeinstitutterne. Det gælder særligt de lån, som er uden afdrag.

»Finanstilsynet vil således have ensartede muligheder for at følge med i udviklingen i disse risici i både pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Endvidere har Finanstilsynet de samme indgrebsmuligheder i medfør af lovgivningen. Dermed vil det være muligt at skabe lige konkurrencevilkår for pengeinstitutter og realkreditinstitutter for denne type lån,« skriver Finanstilsynet i sit dokument om sagen, hvori man redegør for, at man vil sikre lige konkurrencevilkår – et vigtigt tema, som realkredittens folk har arbejdet for at opnå under en række møder med netop Finanstilsynet op til lanceringen af Tilsynsdiamanten.

Jyske Bank: Vil ramme sektoren hårdt

Forslaget betyder i praksis, at der også kommer en række begrænsninger på bankernes muligheder for at give afdragsfrie lån i spændet op til 80 pct. belåning. Det er paradoksalt, idet bl.a. nationalbankdirektør Lars Rohde, som ellers er tilhænger af endnu strengere reduktion af danskernes afdragsfrihed på realkreditområdet, ikke mener, at der er grund til at ramme bankernes muligheder for at give afdragsfrihed yderligere.

Indtil videre er der ifølge Berlingske Business’ oplysninger langtfra enighed i bankerne om, hvordan man skal stille sig over for, at indgrebet, der skulle ramme realkreditselskaberne, nu også rammer bankerne. Men det skal diskuteres i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, på fredag, hvor man tager første spadestik i forhandlingerne for at skabe et fælles høringssvar til forslaget. Svaret skal afleveres 8. oktober, hvor høringsfristen udløber. Men i Jyske Bank ser man med stor bekymring på forslaget. For det vil ramme banksektoren hårdt, forklarer Niels Erik Jacobsen, som er bankdirektør i Jyske Bank. Han er uforstående over for, at man overhovedet ønsker at ramme bankernes mulighed for at give afdragsfrihed, når det er realkreditten, der har problemet:

»Det, som politikere og Nationalbanken har angivet som årsag til at begrænse afdragsfrihed, var at beskytte realkreditsystemet og sikre respekten for realkreditobligationerne. Derfor forstår vi ikke, hvorfor man også vil begrænse pengeinstitutternes udlånsmuligheder.«

Yngre boligejere bliver også ramt

Som eksempel på det uhensigtsmæssige i forslaget peger Niels Erik Jacobsen på, at man vil begrænse afdragsfrihed på banklån, der ligger mellem 60-80 pct. af en villa eller en lejlighed. Den samme begrænsning lægger man ikke på lån, der ligger ud over 80 pct. belåning:

»Det er jo et opgør med bankernes rådgivningsråd, hvor man sikrer, at kunderne afdrager på den dyre gæld først. Det har vi svært ved at se det fornuftige i. Vi ser også, at indgrebet vil ramme lån, der ikke er i direkte konkurrence med realkreditlån. Man rammer fleksibiliteten på de lån, som står efter realkreditten, hvor belåningen går ud over 80 pct.«

Også de yngste boligejere rammes af indgrebet, hvis de ikke har fem pct. af boligens værdi til udbetaling, som er en del af forslaget fra Finanstilsynet. Også det giver store udfordringer for bankerne.

»Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal kunne rådgive kunderne i det. Hvordan skal vi som bank kunne afkode, om en kunde har lånt pengene et andet sted, hos forældrene eller på det grå pantebrevsmarked? Skal vi så også rådgive nyuddannede til at minimere afdraget på studielånet for i stedet at spare op til boligen?«

Et andet problem er de relativt populære boligkreditter i bankerne, hvor bankkunden bruger sit realkreditlån som en slags kassekredit, hvor man får samme rente på sit indlån som på sit udlån. Også de vil være svære at udstede fremover, mener Jyske Bank-direktøren.

Den lige konkurrence

Den måske værste del af indgrebet er dog ifølge Jyske Bank, at det bliver sværere for boligejere i udkantsområderne at skifte bank- og realkreditinstitut. Det skyldes, at aktører som Jyske Bank får sværere ved at tilbyde attraktive lån til boligejere, der har set deres ejendomme falde i værdi.

Realkreditsektoren har indtil videre udtrykt en vis tilfredshed med, at indgrebet mod afdragsfrihed trods alt ikke er blevet mere omfattende. Man har da også fået den lige konkurrence, som f.eks. Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet, har efterspurgt i Berlingske:

»Det er vigtigt for os, at et indgreb tager hensyn til, at der skal være en rimelig konkurrence mellem realkreditten og andre kreditkilder som f. eks. bankfinansiering.«

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser imidlertid, at han har ladet sig påvirke af realkreditsektorens lobbyister:

»Nej, jeg har ikke ladet mig påvirke. Jeg kan udmærket regne ud, at et indgreb vil kunne føre til en vanskelig konkurrencesituation mellem banker og realkredit. Det har jeg derfor taget bestik af,« siger ministeren til Berlingske Business.