Jyske Bank sælger Silkeborg Data med gevinst

Jyske Bank sælger datterselskabet Silkeborg Data til den danske kapitalfond Axcel med en stor gevinst.

Læs mere
Fold sammen
Ifølge Jyske Bank sker det for at skabe »de bedste rammer for at udfolde selskabets fulde potentiale«. Samtidigt ønsker Jyske Bank at fokusere på koncernens kerneforretninger.

»Salget af Silkeborg Data ventes at indebære en positiv resultateffekt for Jyske Bank på godt 300 mio. kr. efter skat i 1. kvartal 2014,« skriver Jyske Bank, der påpeger, at salget er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Silkeborg Data er en leverandør af løn- og personalesystemer til den offentlige sektor.

»Det er vurderingen, at en ny ejer kan styrke selskabets muligheder for at realisere planerne om yderligere vækst på nye markeder og kundesegmenter. Der har gennem årene været betydelige synergier på it-området mellem Silkeborg Data og Jyske Bank, men de findes ikke længere i samme omfang,« skriver Jyske Bank.