Jyske Bank opruster på erhvervsområdet

Jyske Bank udvider ved årsskiftet sit antal af erhvervsafdelinger til 33 fra fem. Det er konsekvensen af en større ændring i bankens organisation, fortæller banken i en pressemeddelelse.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. I forbindelse med omorganiseringen af Jyske Bank bliver otte investeringscentre omdannet til ni private banking-afdelinger med selvstændig ledelse.
Læs mere
Fold sammen

»At være en kompetent finansiel sparringspartner for moderne virksomheder stiller stadig mere specialiserede krav til både banken og rådgiverne. Derfor vælger Jyske Bank nu i højere grad at samle særlige kompetencer på området i rene erhvervsafdelinger med egen direktør,« skriver banken.

De relevante erhvervskunder vil i løbet af efteråret blive kontaktet af Jyske Bank, som vil starte en dialog om den enkelte virksomheds ønsker og behov.

I forbindelse med omorganiseringen bliver otte investeringscentre desuden omdannet til ni private banking-afdelinger med selvstændig ledelse.

På privatkundeområdet fastholdes det nuværende antal afdelinger.